lørdag, juni 30, 2007

QuickTime

Apple's QuickTime kan en masse, men hvis man ser og henter film på nettet, så opdager man hurtigt, at det er ikke alt som er understøttet af film og billede formater fra Apple's side af. Et codec (film format) som ikke er understøttet og som er meget populært hvis man lægger film ud på nettet er DivX. Afspilleren til det er ganske gratis og kan hentes på www.divx.com. DivX har en del fordele frem for QuickTime afspilleren, da den som standard kan afspille film i fuldskærm, noget som QuickTime afspilleren ikke kan, med mindre man hacker den lidt, eller punger ud for Pro udgaven. DivX har også en hosting facilitet, hvor man kan se en masse videoer i høj kvalitet, blandt andet en personlig favorit for mig, nemlig Mylene Farmer nummeret Sans-logique som er i mine øjne den flotteste video der nogensinde er lavet.

Udover DivX så er der også en ganske god afspiller som hedder VLC, den kan afspille stortset næsten alt og samtidigt gøre det i fuldskærm. Den kan også bruges til at afspille DVD'er og hvis man har en række film klip, så kan de sættes til at afspilles efter hinanden, så det hele fremstår som en sammenhængende film.

Der findes også et par udvidelser til QuickTime blandt andet det som skal bruges hos de fleste danske medie udbydere (DR, TV2 og Politiken f.eks.). Flip4Mac gør at man kan se Windows Media filer. Det fungerer ikke altid lige godt, men det er ofte den eneste mulighed.

Et andet universelt QuickTime plug-in er Perian som lige er kommet i en ny version (og faktisk oversagen til at jeg skriver dette blog indlæg). De reklamerer med at det er en slags svejtserkniv for QuickTime, så der er ikke det som det ikke kan og så er det gratis.     

P.S. De 2 billeder er taget med mit nyeste legetøj, en 180mm Sigma macro tele.

onsdag, juni 27, 2007

Hvordan fungerer en markør?

En computer med styresystem og mere er jo et avanceret beast, men på www.1-click.jp får man en forklaring på hvordan det fungerer. Ved hjælp af den nyeste mikroskop teknik så kan man se hvordan det er, nedenunder overfladen.

mandag, juni 18, 2007

Bryce 3D gratis!

Bryce 3D er et gammelkendt godt Mac program (men nu også til Windows) som oprindeligt var lavet til at kunne lave nogle fantastiske kunstige 3D natur miljøer, nemt og hurtigt. Nu er det vist meget mere end det, som det kan, anyway det kan gratis hentes på deres hjemmeside og for små US 20$ kan man opdatere til den nyeste version (6), men 5.5 som er den der er gratis fungerer sikkert ganske udemærket, men det er jo nemt (og gratis) at afprøve. Så det er bare at give sig i kast med det. Der er en stor brugergruppe, men masser af forskellige modeller og andet man kan se og lege med, men jeg er ikke rigtig til 3D, så jeg aner ikke så meget om det.

fredag, juni 15, 2007

Nok mest for drenge!


Edit 11/11/10 Den oprindelige video fra YouTube er blevet spæret, men har fundet dette eksemplar i stedet.

onsdag, juni 13, 2007

På vej

Hej alle, så er det officielt, jeg er kommet på skole i Island
og skal starte min uddannelse den 20. august. Det er på Kunstakademiets
Læreruddannelse og jeg glæder mig til at prøve kræfter med noget nyt.
Kærligst
Jon

tirsdag, juni 12, 2007

Kønne ting!


Det her har fået mig til at tænke på en tur syd på, for det er sakssussme flot der nede på Møn.

Genial brug af QuickTime VR.
Klik på Billedet for at se hele serien i 360° view!

Tjaa Grafixerne er jo nogle døde nogen!

For der sker jo ikk møj her! Der skete heller ikke møj, da Apple's direktør Steve Jobs holdte årets tale til Mac udviklerfolket på WWDC i SF (World Wide Developer Conference, San Fransico), men den næste revision af Apple's Macintosh styresystem Mac OSX 10.5 Leopard, er på vej og vil ankomme engang i oktober. Der er en helt masse spændende ting i den, blandt andet Time Machine, som er en uhyre smart indbygget back-up, der giver mulighed for at gå tilbage i ens handlinger, så man f.eks. kan få fat i en fil som man havde for 3 uger siden, men som nu er forsvundet (slettet?). 

Hele keynoten (talen) kan ses på dette link og er en ganske underholdende oplevelse.


Men FOLKS få lige fingeren ud, og skriv et eller andet!

onsdag, juni 06, 2007

Slappe af med TV (uden)!

Når man en sen aften, ikke har tid til at tænde TV'et og slappe lidt af, eller måske slet ikke er i nærheden af et TV, ja så er der råd at hente hos http://zattoo.com/ som har et smart lille program, der kan vise følgende TV stationer (gratis) danske; DR1, DR2, TV2, svenske; SVT1, SVT2, norske; NRK1, NRK2, tyske; ARD, ZDF og TVPolonia (polsk tv). Det fungerer ganske fint, men kræver en god stabil internetforbindelse og der kan være lidt udfald (specielt på de danske kanaler) i bedste sende tid. Anyway det er sgu smart, kan anbefales!

tirsdag, juni 05, 2007

Nye Apple bærbare!




Så har Apple lanceret nye Pro bærbare, og prisen har fået et nøk nedad og hastigheden op ad, så det ser ganske godt ud.

°Den billigste:

2.2GHz Intel Core 2 Duo
1440 x 900 resolution
2GB memory
120GB hard drive1
8x double-layer SuperDrive
NVIDIA GeForce 8600M GT
Ready to ship: 3 days
Free Shipping

DKK 13.615,00
(DKK 10.892,00 ex VAT)

°prisen er igennem Apple uddannelses Store, men alle kan stort set få den til den pris, da Apple selv sjældent (jeg har aldrig oplevet det) tjekker om man er tilknyttet en uddannelses institiution, eller er under uddannelse. Man kan også opnå samme rabat, som Sonofon kunde.

søndag, juni 03, 2007

Online stress værktøj!

Nogen dage kan være rimelig stressene, så nogle gange kan det være godt at bruge noget som f.eks. www.rabailkal.com til at få det hele til at fungere igen.

lørdag, juni 02, 2007

Hyggelig komsammen!


Tak for en hyggelig aften!
Og Mille du mailer lige dit konto nr. til din bank, så jeg kan sende lidt penge for det dejlige mad (store lækre steaks, salat, ovnbagte kartofler, godebrød, vin og andre fornødenheder som gjorde aftenen til en hyggelig stund ude i Sankt Hansgade sammen med de andre Grafix'ere). Det må gentages! :-)

fredag, juni 01, 2007

Mere foto

Goecker holder en del seminarer (15. juni) om blandt andet Apple's Aperture, Adobe Lightroom og diverse "Powerdemoer" på/om Canon EOS og Nikon, se mere på linkene.