lørdag, juli 21, 2007

Endnu billigere software

Peter har skrevet et par indlæg om Macupdate's tilbudspakke med software - og det da ganske rigtigt et godt tilbud ($49). Men her vil jeg nævne et par endnu bedre tilbud, nemlig aldeles GRATIS software, som rykker!

Først Quicksilver - et søgeredskab, men også meget mere. Slår fx Spotlight eller Google Desktop med adskillige længder. Kan beskrives vidt og bredt, men herfra er kun én ting at sige: prøv det!


Dernæst Shrook - en fuldfed RSS og Atom newsreader. Du kan endog logge ind på din shrook.com konto (gratis) fra en hvilken-som-helst computer med webbrowser, synkronisere og læse - når du kommer tilbage til Shrook, véd programmet, hvad du har kigget på, mens du var væk. Hent det her.

Og til sidst Flock - 'den sociale webbrowser', som netop er kommet i en version 0.9.0.1 Programmet bygger på samme Mozilla engine som fx Firefox, giver mulighed for at skrive til udvalgte blogs uden at have dem åbne (fx dette indlæg), har en avanceret søgefunktion (umiddelbart med forkærlighed for Yahoo, men det kan nemt omgås til fordel for bl.a. Google) - hvad med at kunne søge direkte i Wikipedia fra browserens søgefelt? - det er kræs. Læg dertil mulighed for upload af fotos til bl.a. Flickr (men ikke Picassaweb), 'media bar' i browser-vinduet til fotos eller Youtube videoer, Feed-læser, Web clipboard mv. Klik for at hente det
Flock N Roll

Og sådan er der så meget - om software er gratis, billig eller dyr har ikke nødvendigvis ret meget med kvaliteten at gøre. Husk blot (som Arthur Naimann skrev i The Macintosh Bible): det er rigtigt, at 90% af al software er noget lort ... men på den anden side, 90% af ALTING er noget lort. Det drejer sig bare om at finde de 10%, og glemme alt om resten.

tirsdag, juli 17, 2007

Tilbudet er forlænget og er nu endnu bedre!

Se mere på http://www.mupromo.com/ software for ca. 434 US$ (ca. 2342 dkr.) for kun 49$ (ca. 264 dkr.) det er sgu billigt, så billigt så dem der ikke køber det er helt sikkert folk som aldrig køber deres software, men kun henter det på pirat steder og andet ulovligt! Hmmmm! Sikkert samme mennesker som ikke kan/vil skrive på en blog! Altså kriminelle!

mandag, juli 09, 2007

Super duper sommer tilbud (også i regnvejr)!

For et stykke tid siden, præsenterede nogle som kalder sig MacHeist et supertilbud på en samlet bunke Mac software (som jeg smed 50$ efter). Og nu følger MacUpdate efter med et lignene super tilbud, 
nemlig ; SRS iWOW (som er noget audio forbedring til iTunes, men jeg kender det ikke rigtig), GarageSale (som er et auktions værktøj til Ebay, igen siger mig ikk møj, men det kan jo være det lige er det man leder efter?), Cocktail (genialt stykke system software kontrol, som nemt kan blive en stor hjælp i hverdagen), ProfCast (endnu et værktøj jeg ikke kender meget til, men noget med podcast?), Amadeus Pro (lyd redigerings software, som også kan håndtere Mp3 filer), Fetch (virkelig godt FTP software til f.eks. hjemmeside vedligeholdelse), GraphicConverter (simplethen et af de bedste stykker shareware der findes, har altid ligget i program mappen på mine Macs, det kan meget mere end bare at konvertere grafik), Little Snitch (uundværligt stykke software, for folk med f.eks. pirat Adobe programmer, som "ringer hjem" (CS2 og 3), med det så kan man bestemme hvad/hvilken trafik som ens Mac sender ud), Intaglio (kender det ikke, men det gør det jo ikke til et dårligt stykke software) og tilsidst, TechTool Pro (som har overtaget efter Norton ikke kunne finde ud af at lave godt reparations software til Mac OS X). Hele bunken repræsentere en værdi på 434 $, men sælges i en begrænset periode (indtil søndag d. 15 juli, forlænget til d. 19) til kun 49 US$ (eller ca. 267 dkr.), det er sgu et godt tilbud. 
Man køber ikke katten i sækken, da alle programmer kan hentes og afprøves først, inden køb. Klik på de respektive program navne for at gå til programmets hjemmeside, eller klik på overskriften for at gå til http://www.mupromo.com/ som er det sted hvor man kan købe programmerne fra med dette gode tilbud.

mandag, juli 02, 2007

SommerTime

Så er det blevet juli måned, og sommeren er blevet mere eller mindre officiel, d.v.s vejret er ret vådt, men det er jo også Roskilde tid, så det er vel meget naturligt. 
Anyway jeg håber alle får en god sommer.                  Hilsen Peter.
p.s. Anders kom på som nr. 8 som registrerede sig, så nu ser listen sådan her ud; mig, Allan, Søren U, Lars S. Jon, Olle, Lars W. og så Anders. Dem som har fået invitationer af mig til blog'n men ikke har set sig "tid" til at registrere sig er: Jannie, Marina, Mille, Gutte (som dog har skrevet en kommentar), Preben Jes, Henrik R. Renato, Kim, Morten og Wawa. Det er dem som jeg har email adresser på. Der er selvfølgelig flere xGrafixere men det var hvad jeg kunne finde.