søndag, februar 27, 2011

Den anden marts 2011

torsdag, februar 24, 2011

MacBook Pro Super Speed!

I dag torsdag d. 24 februar, har Apple præsenteret nye bærbare, i form af reviderede MacBook Pro 13, 15 og 17" modeller. Udvendigt er der ikke sket meget, men det indvendige og et enkelt stik, viser vejen frem. Med de nye modeller har Apple nemlig udskiftet Mini Display porten, med en ny standard som har fået navnet ThunderBolt. Det er mere eller mindre en PCI plads i et stik. Så muligheden for at sætte hastighedskrævende tilbehør til en MacBook er nu en mulighed. ThunderBolt er i sammenligning med FireWire 800 12X hurtigere og 20 gange hurtigere end USB2. Og dobbelt hastighed op i forhold til USB3.  Som nu nok aldrig får den samme udbreddelse som USB 1 og 2 har. ThunderBolt er udvilket af Intel sammen med Apple, og som sådan vil det nok blive en standard på fremtidige Intel designede Motherboards, og på den måde får en meget stor udbredelse.

Alt sammen en rigtig god ting, for Apple's hardware. Det nye i MacBook Pro serien er også at 15 og 17" modeller er udstyret med QuadCore processorer, så de har indhentet lidt af det performance spring som de store QuadCore iMac modeller havde fået. Priserne er stort set som før, den mindste 13" starter på ca. 8500 kr. 15" på ca. 13000 kr. og 17" koster nu ca. 17500 kr. I mine øjne er det bedste køb den største 15" model med en 2,2 Ghz Quad-core Intel Core  i7, 4GB RAM, 750 GB HD, AMD Radeon HD 6750M med 1 GB RAM, Hi-res 1680 X 1050 pixel display. Hvor det hele kommer til at koste ca. 15900 kr. Hvilket lidt kan sammenlignes med den store iMac som koster ca. 16500 kr. Den har dog både en større skærm 27" og hurtigere processor, men er ikke særlig transportabel. Anyway se mere på www.apple.com/dk/macbookpro

mandag, februar 07, 2011

WiMP

Der er jo ikke nogen streaming funktion i iTunes, altså bortset fra Podcasts og previews af musikken inden man køber det. Men det har Telenor nu gjort noget ved, da de har lanceret deres tjeneste WiMP for Mac og IOS brugere. Så det er nu muligt for 99 kr. om måneden (det halve hvis man er Telenor kunde) at høre en helt masse forskelligt musik. Der står de har 6 millioner forskellige numre, så udvalget er rimeligt stort. Jeg kunne dog f.eks. ikke finde Miss Emily Brown, så komplet er det ikke. iTunes Store indeholder til sammmenligning ca. 13 millioner forskellige numre. Anyway det fungerer fint, jeg synes dog at lyden halter lidt, når jeg lytter til det, igennem mine Sennheiser propper sat til min iPhone. Jeg læste et eller andet sted, at streamings kvaliteten ikke er helt den samme som kan opnåes igennem Mac OSX app'n. Fandt også ud af, at den kvalitet stod på "Normal lydkvalitet (normal båndbredde)" i programmets indstillinger som standard. Dette kan dog sættes til "Høj lydkvalitet (høj båndbredde)" hvilket jeg så også satte den til, men der er ikke en tilsvarende setting i iOS WiMP versionen. Interfacet er opbygget som iTunes, så det er nemt at finde rundt i. Der er en gratis test periode på en måned, så det er jo bare at prøve det af. Link til iOS version. Og Link til Mac OSX version. Mac OSX versionen er faktisk ikke en Mac OSX app, men en Adobe Air App, som den så også kræver at man har installeret, men det er også gratis og kan hentes på dette link.