torsdag, januar 06, 2011

Mac OSX 10.6.6 og Mac App Store

Apple har i dag torsdag frigivet en opdatering af Mac OSX 10.6 med følgende ændringer:


"Mac OS X 10.6.6-opdateringen anbefales til alle brugere, der afvikler Mac OS X Snow Leopard, og indeholder generelle rettelser til operativsystemet, der forbedrer stabilteten, kompatibiliteten samt sikkerheden af din Mac. Opdateringen indeholder også Mac App Store, der gør det let at finde og købe nye programmer til din Mac. Mac App Store er et nyt program, der er placeret i Dock, og indeholder følgende funktioner:

  • Find Mac-programmer: Gennemse udvalgte programmer, toplister og kategorier eller søg efter noget bestemt. Du kan læse detaljerede programbeskrivelser og brugeranmeldelser og bladre igennem skærmbilleder.
  • Køb og installer: Du kan nemt købe programmer med din iTunes-konto. Programmer kan installeres med et enkelt klik, og er hurtigt tilgængelige i Dock.
  • Programopdateringer: Mac App Store holder styr på alle dine indkøbte programmer, og giver dig besked når gratis opdateringer er tilgængelige."

I opdateringen er så også en nyt program, som ryger ned i docken efter man har opdateret. Programmet er et link til Apple's App Store, for Mac OSX.  Og det fungerer stor set helt som App store gør det på iPhone og iPod Touch.  Programmerne starter i en pris omkring 6 kr. og helt op til, tjaa det dyreste jeg kunne finde er et 3D program som hedder Cheetah 3D til 819 kr. Der er ligesom i den anden App Store også masser af gratis programmer, så det skal nok blive en succes.


Som sædvaneligt, så er det bedst at hente (OK den lidt store ca. 1 GB) combo opdatering, da det giver et mere stabilt system. Se mere på http://support.apple.com/kb/DL1349 hvor den så også kan hentes fra.

Ingen kommentarer: