torsdag, oktober 30, 2008

MTV Tube

MTV er begyndt at lægge video ud, ala You Tube. Det vil sige, man kan vist ikke lægge videoer op, men det er nu muligt at se ganske mange forskellige videoer, som denne smukke Dead Can Dance:



p.s. meget senere opdatering (december 2009), man kan desværre ikke se videoen mere, da den "ikke er tilgængelig i dit område", hmm internettet er måske globalt, men alt får man ikke adagang til, desværre.

tirsdag, oktober 28, 2008

Halloweeeeeeen!

torsdag, oktober 23, 2008

Sagt som gjort!


Efter at have bestilt tid hos en tandlæge (for at overholde en på(af)tale fra mine chefer), bestilte (hos TopNordic som er Apple's SKI forhandler) jeg så en ny MacBook, men desværre så er der 14 dages leverings tid, anyvej var lige forbi Humac med en PowerBook der lider at start problemer. Og de havde minsandten en enkelt ny MacBook stående i udstillingen, så snapsede jeg lige et billede med mit altid medbragte Sanyo Xcati video kamera. Det er sgu en lækker bog den der nye Mac.


onsdag, oktober 22, 2008

Ugen efter!

Tjaa, det har været svært at følge op på nedenstående. Jeg har været lidt passiv, med noget tandpine og så'n. Anyways så har min You Tube video (med Jenny Lewis' nye sang), sgu fået rimelig mange hits (snart 700) på en lille uge, så det er lidt cool. I den forløbne uge, så har Apple præsenteret deres hidtil bedste kvartal, men det gør de nu næsten altid synes jeg. Jeg læste også at Apple faktisk er den tredje største mobil telefon udbyder målt på omsætning. Det var vist kun Samsung og LG der solgte for mere, men kan ikke lige huske om det nu var LG og Samsung, for så vidt jeg kan huske så er Nokia den største, eller hvad? (Og det var jo en forfærdelig gang sludder, det er Nokia og Samsung, hvor så Sony/Ericsson kommer som nr. 4 efter Apple). Apple har allerede solgt 10 millioner iPhones 3G og har som firma mere end 10 billioner $ i banken, billioner i USA er vist en anden størrelse end en dansk billion. Slog det lige op på Wiki, en billion dollars er 1 milliard i danmark. Så 6 billioner US$ er så 6 milliarder $ eller rettere ca. 34 milliarder danske kroner, så den evt. krise (som jeg har læst lidt om i medierne) skal Apple nok komme helskindet igennem. Og de skal da nok få endnu flere penge i banken, jeg fik nemlig lige clearet med min chef, om at jeg godt måtte bestille en ny MacBook til mig selv, så I'm Glad. :-)


Nå'm hvad er et indlæg uden et billede? Tjaa,..... Apple har lagt 3 nye video reklamer op, og de er altid fornøjelige at kikke på.

onsdag, oktober 15, 2008

Steve Jobs er stor, men Jenny rocks!

I går imens Apple opdaterede deres bærbare, opdaterede lille Jenny Lewis min musik verden i Lille Vega. Musikken startede ca. klokken halv 10, men en total hippy psyk rocker, en eller anden halvfed sanger, som også optræder på Jenny's seneste solo album Acid Tongue, han hedder vist Benji Hughes. De spillede vel nok en 5-6 numre, hvor specielt det første var totalt sejt. Desværre så var der en pause imellem ham og Jenny's optræden, det ville ellers have været så fedt, at det gik ud i et, specielt da flere medlemmer af det første band, også spillede sammen med Jenny, men man kan ikke få alt åbenbart. Anyway Jenny kom på rimeligt sent, men kickede så meget røv, at alt er tilgivet. D.v.s. der ude i Vega, synes jeg ikke at lyden holdte 100, men på mine 3 optagelser jeg har lavet med mit lille Sanyo Xcati video kamera, der er lyden virkelig fin, så måske var mine ører måske blevet træt, det var jo blevet lidt sent, og jeg er en gammel mand/dreng :-) But np, hun har fået meget fine anmeldser af koncerten i flere aviser, f.eks. Berlingske (Englen på Enghavevej), Jyllands Posten (Jenny Lewis), Gaffa (Perfekt koncert for perfekt publikum) og jeg er sikker på at der kommer flere, for det var sgu ret godt. I mine ører var de absolutte højde punkter, den lange The Next Messiah, den utroligt smukke Godspeed (som er på nedenstående video) og den fantastiske opløftende See Fernando, som dog gjorde en en smule modløs, da der var en lang kø for at komme ud fra Vega bagefter men virkelig fedt var det. På vej ud købte jeg så også Acid Tongue som LP, det er sgu også mere en LP end bare den data fil, som jeg jeg først have købt igennem iTunes.  Jeg prøvede også at tage nogle billeder med mit video kamera, men lukke tiden røg langt ned (ville ikke bruge blitz, man må vel heller ikke fotografere, så....) så de blev alle noget rystet noget, så det er godt at video'n fungerede fint.
OBS! Opdagede lige en anmeldelse mere af gårsdagens koncert, denne gang i SoundVenue (med den noget misvisende titel) "Jenny Lewis - forrygende country-fest" , men what the fuck, meningen er vel god nok! Og så kom der også lige en på fra Ekstra Bladet "Damernes aften".

Nye MacBooks og MacBook Pro!

Steve Jobs havde indkaldt til pressemøde/præsentation og der blev vist nye bærbare frem. De er tyndere end de gamle og MacBook (og Air) har fået et rigtigt grafik kort, så folk som har kastet eller vil kaste lidt WOW på deres maskine, endelig kan nyde det ordentlig. De nye modeller, d.v.s. i MacBook serien er der stadigvæk en gammel model, som er sat ned i pris, så den billigste bærbare fra Apple koster nu fra 6861 kr. De nye modeller koster fra 8741 og 10808 kr. MacBook  Air  koster 12218 op til 16918 for den store model. Og MacBook Pro koster fra 12878 kr. Den store 17" er stadigvæk det gamle design og koster fra 17847 kr. incl. moms. De lidt mystiske skæve priser, er fordi jeg kikker på priserne i Apple's Education Store, som stort set alle kan købe deres nye Mac igennem, til en lidt billigere pris end igennem den normale "butik". En nye 24" fladskærm blev også præsenteret. Alle de nye bærbære har fået en ny skærmport, som så den nye LCD belyst fladskærm også har (hmm endnu et nyt type Apple stik). Se mere på Apple Store. Keynoten, altså præsentationen kan ses på dette link <-----.

mandag, oktober 13, 2008

The night before the next night!

Open Office 3 er kommet ud i den endelige version. Og kan hentes i en Intel Mac udgave på dansk på dette link. Det virker ikke som om, der er kommet en færdig udgave af pakken til de gamle PPC Mac (G3, G4 & G5), den sidste jeg har kunne finde i denne omgang er OpenOffice 3 RC4, som kan hentes her. Men der kan ikke være meget forskel i RC4 udgaven og den færdige. Men noget kunne tyde på at Open Office pakken bliver mere og mere udbredt, dets hjemmeside http://www.openoffice.org har en meget minimal side oppe lige nu med denne besked: "Apologies - our website is struggling to cope with the unprecedented demand for the new release 3.0 of OpenOffice.org. The technical teams are trying to come up with a solution." Så det tyder på succes.

Nå'm det er jo aftenen før, at Apple kommer med nyt, og rygter er der mange af, men det virker som meget sikkert, at både MacBook Pro og MacBook vil blive opdateret med nye modeller. Største forandring kommer i MacBooks, som går over til et aluminiums kabinet lige som MacBook Pro, men hvad Apple egentlig præsenterer ved de fleste først i morgen efter klokken 19 engang.

En helt anden ting, jeg har lige installeret en Plug-in/udvidelse til Safari, kan anbefales. Det er sgu næsten som at få en helt ny browser (weblæser), se mere på dette link om udvidelsen som hedder Glims, nå ja og så er den helt gratis.

søndag, oktober 12, 2008

Lidt mere Jenny Lewis!

Faldt lige over dette nye klip med Jenny Lewis fra et Conan talk show, smukt er det sgu! Hun giver som skrevet, koncert i Lille Vega på tirsdag d. 14 klokken 21. Og så vidt jeg kan se, så er der stadigvæk få billetter tilbage. Hendes nyeste album Acid Tongue har fået meget fine anmeldeser i både Gaffa og Politiken, så det kan anbefales.

fredag, oktober 10, 2008

Photoshop CS4 feature


Faldt lige over denne video med en ny feature (link til en stor QT film) i den snart kommende Photoshop CS4, det er sgu smart.

torsdag, oktober 09, 2008

Så sker der vist endelig noget d. 14 oktober

Et par forskellige Mac rygte sider, fortæller nu om at Apple har sendt en invitation ud til udvalgte pressefolk, ang. et arrangement d. 14 oktober. Så noget tyder på at der endelig vil komme en opdatering af de bærbare fra Apple. Priserne skulle starte på 899$, hvor den nuværende billigste model koster 1099$. Det må vel omregnet blive ca. 6399 danske kroner incl. moms.Hvor den billigste nu koster 7799 kr. Og ud fra samme omregning, så vil den billigste uddannelses maskine komme under 5999 kr. Anyways, det vil alt sammen vise sig efter d. 14/10 klokken 10 lokal San Fransisco tid, og jeg kan ikke lige regne ud hvad tid det er i danmark, da vi vist går fra sommertid i weekenden, så øhhhhh.


Edit, ahh sommertid er først fra den 26/10 så arrangementet er fra klokken 19:00, et tidspunkt hvor jeg gerne skulle indtage lidt mad inden, at jeg smutter i Lille Vega og hører den skønne Jenny Lewis spille klokken 21. Men så kan jeg jo altid håbe, at en evt. keynote er kommet op (når jeg kommer hjem), så jeg vil få hele præsentationen som en overraskelse.

mandag, oktober 06, 2008

iTunes Podcast

Efter lidt læsen', ikke møj da det er sgu bedst bare at kaste sig ud i det, har jeg fået lagt Podcast fra TV-Glads Radio op på iTunes. I fremtiden er det noget som vi selv skal hoste, men indtil videre fik jeg routet det igennem noget gratis noget som hedder PodBeam, der er selfølgelig nogle begrænsninger i hvor store filer, man kan have liggende på deres site, men som en start er det fint nok. Og så kan man altid ændre det i fremtiden, hvis man finder et bedre sted. Anyways så funker det, og TV-Glad kan der nu søges på i iTunes Store.(<- link virker ikke mere, men det gør nedenstående i stedet).


p.s. opdatering, efter at jeg har lavet Podcast igennem Podbeam, har min kollega nu ændret det, så der nu både er Podcast fra Glad Radio og fra TV-Glads Video arkiv.

søndag, oktober 05, 2008

Uh uh MacBrick

Rygterne går højt i dag på en højhellig søndag, angående Apples kommende bærbare. TUAW, 9to5mac, ComputerWorld og andre skriver om, at Apple har lavet en hel ny produktions metode til de næste bærbare. I stedet får støbt, eller udpresset kabinetter, vil de nye maskiner blive skåret ud af en aluminiums blok, med laser og vand. Så det færdige produkt kommer til at være en solid "brick" af metal uden ret mange skruer og andet. Ingen tvivl sådan en skal jeg sgu ha!

lørdag, oktober 04, 2008

Skype opkald til og fra en iPod Touch!

Så kom det, muligheden for at bruge Skype på sin iPhone og iPod Touch. Det fungerer sikkert bedst på en iPhone, da der er lidt besværligheder med at svare på et opkald på en Touch, da den jo ikke har en mikrofon, men pff små problemer, ha ha. Anyway det virker, efter at jeg fandt ud af, at det normale +45 som Skype bruger, skulle skiftes ud med 0045. Men så gik mit opkald til mig selv også igennem, det er sgu smart. Se mere om muligheden på programmets hjemmside eller se denne You Tube video, med en som forsøger sig frem. Det lille program som hedder Fring, kan nemmest hentes igennem AppStore på en iPod Touch eller en iPhone. Det understøtter også en del andre chat servises, så som Google Talk, MSN Messenger, ICQ, Twitter, Yahoo og AIM(iChat). De 3 sidste er kun med tekst chat.

torsdag, oktober 02, 2008

Gratis Photoshop alternativ

Der er lige kommet en ny version af open source billed manipulations programmet GIMP. Det er ikke helt ligesom Photoshop, men som man kan se på billedet, så kan det fint åbne PSD filer med lag og det hele i behold. Coveret med Lars fra TV-Glads radio er oven i købet lavet i Adobe CS3 pakken, så GIMP (v.2.6 download link) har ingen problemer med selv den nyeste Photoshop udgave. De ældre udgaver af GIMP kørte i X11 men som det fremgår, så er programmet nu med Mac OSX menuer og mere (jeg er ikke helt klar over om det også findes i en Aqua udgave til PPC, men det er da snart ikke nogen mere som bruger? ha ha :-) . 
Et andet open source program fik også en opdatering forleden, nemlig OpenOffice som nu er kommet i en Release Candidate 3, altså lidt mere færdig end dem som jeg skrev om tidligere :-).

Den kan hentes på dette link (OBS forklaringen på de forskellige udgaver har jeg givet i den tidligere blog).