søndag, december 26, 2010

Pure genius

Q; Are we not men?
A: We are DEVO!



Link: DEVO - Jocko Homo live on SNL 1978

Jeg har ikke fået blogget her i december, så derfor denne video som forklarer alt! :-)

Hmm, når man så kikker ind senere (maj 2011), så viser det sig, at den tjeneste som hostede den, nu har trukket den tilbage, så det vist kun amerikanere der kan se den, ærgerligt, for det er så cool som det kan blive.

Nå'm må så hellere smække en anden DEVO video på, en opførsel af samme nummer, men slet ikke samme nummer:

mandag, november 29, 2010

Google Earth i ny version!

Google har her til aften lanceret en ny version af deres ultra fede, emmm hvad er det egentligt det kan og skal bruges til? gratis program Google Earth! Jeg er ikke helt klar over hvad der er nyt i version 6, som er den nyeste, men det er tydeligt at Google har taget lære af Apple. Når man på Windows platformen gerne vil have QuickTime, så ender det gerne med at man både får Safari og iTunes med, hvilket jeg som Apple fan ikke kan se det store problem i :-) Anyway da jeg havde hentet den nye version af Google Earth ned, så lå der i samme pakke, både Google Earth, web Plug-in til samme og så Google Crome. Hent, se og læs mere på: www.google.com/intl/da/earth

Lige op over!

Så skulle det ved at være lige op over, at iPad officielt er kommet til danmark. Der er en annonce fra ComputerCity i dagens BT, med priser på iPads. Og det skulle være de officielle priser, og dermed skulle det være ganske vist, at Apple præsenterer iPad i morgen eller senest onsdag d. 1.ste december på det danske marked.

Sammenlignet med den hidtidigt billigste pris, som f.eks. i Føtex, der var/er 4399 kr.
Opdatering, tirsdag. De fleste som solgte Apple grej i forvejen, sælger nu iPads til de ovenstående priser, men Apple har endnu ikke selv sat iPad'n til salg på Apple Store, der er kun en -find en butik i nærheden af dig- side.

tirsdag, november 23, 2010

Jule udsalg!

Endnu et lille -køb en hel bunke Mac software og få det meste for ingen penge- tilbud. Det løber kun indtil på mandag d. 29 november, så vidt jeg kan regne ud. Pakken er specielt gearet mod grafisk kreative personer, da det overvejende grafiske programmer som er med i tilbudet. F.eks Posterino som er eminent til når man skal lave plakater af kollager af billeder og mere. De andre programmer tæller blandt andet; AtomicView (Organize your media!), Swift Publisher (Easy page layout on your Mac), DVD-Library (Build a photographic DVD Library!), Hydra (Easily create HDR images!), det ultra smarte skærmskuds program Layers (Capture your screen as a PSD Layered Image!), ImageFramer Standard (The Mac way to frame your pictures!), Sketch (Vector drawing for the Mac), Snapshot
(Power of photo lab on your Mac!) og Sandvox (Easy website building!). Hele pakken står som havende en værdi af 444US$ (ca. 2425,79 DKK), men tilbudet er på kun 39,99US$ eller kun ca. 218,49 DKK. Lidt afhængigt af hvordan man betaler, så kan der blive lagt dansk moms oven i, men hvis man f.eks. vælger at bo i Djibouti som gerne ligger lige under danmark i lande oversigten (man kan jo klikke forkert), så slipper man for den slags. :-)

Opdatering, juletilbudet er slut!

mandag, november 22, 2010

Så kom iOS 4.2



Så kom iOS 4.2 ind igennem iTunes software opdatering. Updaten er en stor 624,3 MB download. Og hedder iOS 4.2.1 viser det sig, da jeg fik hentet og kørt opdateringen. Der er en del nye funktioner som man kan læse mere om på: www.apple.com/dk/ios/
Hmm jeg måtte slette mit musik, for at kunne se det. Ha ha emm anyway fjernede min musik fra min iPhone og lagde det ind igen. Nyt i iOS 4.2.1 er muligheden for at streame musik til, i mit tilfælde, AirPort Express og billeder og video til Apple TV.

Apple har også lavet en minimeret gratis version af MobileMe, så man kan bruge funktionen "Find My Phone". Rigtig cool feature, hvis man ikke kan finde sin iPhone, eller nogle har nubbet den. M.h.t. først nævnte feature, så virker det lidt flaky på min opsætning. Det kan være min første generations AirPort Express, der ikke har det i sig, men faktum var/er at det virker fint, hvis man afspiller et til to numre. Men så stopper den, og man skal aktivere det igen. Før musikken spiller igen.

lørdag, november 20, 2010

Weekend rygter!

Efter den lidt overdrevne "Tomorrow is just another day, that You will never forget", som bare var et hint om at hele Beatles kataloget kom på iTunes. Er der nu nogen som har kikket i koden til den kommende opdatering af iOS. Og det virker som om, at Mobile.Me bliver en "gratis" service for iOS brugere. Og det bliver rigtigt fedt, hvis det bliver tilfældet.

Det andet mere fakta orienteret rygte går på, at Apple har færdig gjort nogle aftaler med blandt andet Telia, Telenor og Tele2 om 3G versionen af iPad. Så noget kunne tyde på at Apple's iPad endelig vil blive lanceret officielt i de Nordiske lande her op til jul.

Læs mere om begge ting på AppleInsider.

mandag, november 15, 2010

I morgen er bare endnu en dag,

.............du aldrig vil glemme.

torsdag, november 11, 2010

Stadig 89%

89%How Addicted to Apple Are You?
--- --
For snart mange år siden (december 2007) postede Søren U. et link, så man kunne se hvor stor Mac fan man var/er. Hans lå på 68% og min lå på 89%, hvilket den så stadigvæk gør. :-)

onsdag, november 10, 2010

Mac OSX 10.6.5

Efter en længere vente tid på er den endelige udgave klar,  Har Apple nu (her til aften d. 10. november frigivet version 10.6.5 af Mac OSX med følgende opdateringer og ændringer (opdateringen fylder ca. 517 MB i min software download) info fra "read me'n":

"10.6.5-opdateringen anbefales til alle brugere der afvikler 
Mac OS X Snow Leopard, og indeholder generelle rettelser til 
operativsystemet, der forbedrer stabilteten, kompatibiliteten 
samt sikkerheden af din Mac-computer, inklusive rettelser der:
  • forbedrer driftssikkerheden med Microsoft Exchange-servere
  • forbedrer billedbehandling i iPhoto og Aperture
  • forbedrer stabilitet og ydeevne i grafikprogrammer og spil
  • stopper forsinkelse mellem udskriftsjob
  • løser et problem med udskrivning på visse HP-printere, der er tilsluttet AirPort Extreme
  • løser et problem med at trække kontakter fra Adressebog til iCal
  • løser et problem der medfører, at Dock ikke bliver skjult automatisk, når et emne trækkes fra en stak
  • løser et problem, der medfører, at oplysninger fra 
  • Wikipedia ikke bliver korrekt vist i Ordbog
  • forbedrer ydeevnen i MainStage på visse Mac-computere
  • løser problemer med skriftafstand i OpenType-skrifter
  • forbedrer driftssikkerheden på nogle Bluetooth-brailleskærme
  • løser et VoiceOver-problem under gennemsyn af visse websider med Safari 5

Du kan få flere oplysninger om denne opdatering her: 
Du kan få oplysninger om sikkerhedsindholdet i denne opdatering, 
hvis du besøger dette websted: http://support.apple.com/kb/HT1222?viewlocale=da_DK."

Som altid med Apple opdateringer, så kan det betale sig, at hente Kombo opdateringen (977,21 MB), da den ofte giver mindre problemer end, bare at bruge den indbygget software opdatering i systemmet. Anyway min opdatering gik fint, som det kan ses på billedet.

tirsdag, november 02, 2010

Tilbuds avisen

Så er der gang de årlige, halv årlige og mere software tilbud. Lige for tiden kører der hele to tilbuds pakker. Nemlig en som hedder The Mac Sale med 10 forskellige programmer til en pris af 49.99$ eller ca. 268 kr. Pakken består af blandt andet af BlitzMax, som er et program til at lave 2D spil, Mariner Write som er en godt skrive værktøj, til dem som er træt af f.eks. Word. De andre programmer er DVD Library, iPad Video Converter, DVD Ripper For Mac, iCollage, Video Studio Express, DiskTools Pro, Flash Decomplier Trillix og Rucksack. Hele pakkens indhold med mere info kan ses på The Mac Sales hjemmeside.


Den anden software pakke hedder The Mac Basket og koster stortset det samme, nemlig 49$.  Denne pakke består skægt nok også af 10 apps, og har blandt andet MacJournal imellem. MacJournal har jeg selv brugt, og kan godt anbefale det til små snippets og mere, man gerne vil gemme og finde frem igen.  Et andet program er noget som hedder Mail Act-On, som er en udvidelse til Apple's Mail program, en af mine kollegaer på TV-Glad, kan næsten ikke undvære det, sin organiseret arbejds tilværelse. De andre programmer i Mac Basket pakken, hedder; Pear Note, Drop Zone, Delta Walker, Compartments, Devon Note, Speed Download, Relationship 2 og Flash Optimizer.

The Mac Basket pakken løber kun til ca. d. 15 november, The Mac Sale har ikke opgivet en udløbsdato.
Af de to pakker, fremstår The Mac Basket som noget mere professionelt i sin fremtoning, men det skal overhovedet ikke betyde at de enkelte programmer i pakkerne, på nogen måde er dårlige.

onsdag, oktober 20, 2010

MacBog Luft, iLiv 11, AnsigtsTid og Løve.

FaceTime for the Mac
I en noget langtrukkent fremvisning, præsenterede Steve Jobs både en ny iLife pakke, FaceTime for Mac, det kommende Mac OSX 10.7 også kaldet Lion og til sidst en helt ny MacBook Air. iLife 11 som den nye pakke hedder, har hovedsageligt fået nye funktioner i de sociale egenskaber. Altså bedre integration med f.eks. FaceBook. iMovie har også fået nogle bedre lyd redigerings værktøjer. GarageBand kan få selv de mest umusikalske til at spille rent, det så ihvertfald ganske smart ud i keynoten. Hele pakken koster kun 200 kr. på Apple Education Store, så det er skisme billigt. Men man kan nu også bare købe en ny Mac, hvor hele bundtet følger med som sædvaneligt. Nyt var også en beta af FaceTime til Mac OSX 10.6, som kan hentes på dette link.  Man bruger sin Apple ID/email adresse som kontakt, og kan så kalde op, eller blive kaldt op, fra iPhone 4 og den nyeste iPod Touch. Det fungerer fint fandt jeg lige ud af, da min svoger havde downloaded App'n og "ringet" til min iPhone.
Sidste ting på Steve's dags orden var en ny udgave af den ultra tynde blærbare, MacBook Air. Apple har skippet harddisken helt, og de nye modeller kommer nu kun med FlashRAM, hvilket har gjordt dem endnu lettere og mindre. Mindre nok mest fordi at der er kommet en model med en 11,6" skærm. Prisen har også fået et nøk nedad og starter nu på lidt over 7000 kr. for den mindste model.

Præsentation af de nye produkter kan ses på dette link.

iHvertfald ny iLife og en ny bærbar

Apple har indkaldt til pressemøde i dag, og bare for at være helt på forkant, så kan det afsløres at der kommer en ny iLife pakke, med iPhoto 11, iMovie 11, GarageBand 11 og nok også nye udgaver af de resterende programmer i pakken, eller måske et helt nyt? Der kommer også en ny bærbar og den kommende version af Mac OSX 10, vil sikkert også blive præsenteret. Det hele skulle løbe af staben klokken ca. 19:00? Anyway Apple will streame det hele, se mere på www.apple.com. Dog kun til folk med enten Mac OSX 10.6, iPhone, iPod Touch eller iPads med den seneste update.

onsdag, oktober 06, 2010

Adobe CS5 Road show i CineMaxx

Adobe holder en dags gennemgang af CS5 pakken (+mere?) i CineMaxx på Fisketorvet torsdag d. 14 oktober fra klokken 9 til 16:45.

Man kan tilmelde sig på denne side:
  www.adobe.com/dk/special/cs5tour

og det er gratis at deltage.

søndag, september 12, 2010

MacUpdate udsalg!

Det årlige, eller er det halv årlige? Software bundle udsalg igennem MacUpdate er i gang. Med en fin pakke til 49$. Stjernen i pakken er Roxio's Toast software, som de fleste nok er stødt på et par gange, hvis de nogensinde har skulle brænde en CD eller DVD. Toast koster fra ca. 400 til 1000 kr. helt afhængigt af hvilken udgave man får fat i. Så når det følger med i en pakke med 12 andre programmer til 49$ eller ca. 290 kr. så er det nu man skal slå til! Se mere på: www.mupromo.com. Tilbudet løber til omkring den 22-23 september.

onsdag, september 01, 2010

Apple Special Event 1. september 2010

Skærmskud fra den direkte webcast, med de nye iPod Nano's
Så opdaterede Apple hele iPod linien. Nye små Shuffle Pods, nu igen med knapper. Man kan ikke sige at Apple ikke lytter til kritik, for den forrige knapløse iPod Shuffle var altså ubruglig, hvis man kunne lide god lyd, fordi man var tvunget til at bruge Apple's ørepropper, og nu har de igen kommet knapper på den. Den midterste model, iPod Nano er nu blevet ret cool, og jeg tror faktisk at jeg vil købe en og bruge som armbånds ur. Sidste opdatering gik til iPod Touch, som Steve Jobs flere gange omtalte som Phone, i hans præsentation. Og der er nu heller ikke meget forskel på en iPod Touch og en iPhone. Altså bortset lige fra at, man ikke kan bruge den til "normale" telefon samtaler. D.v.s tjaa jo, jaa det kan man godt alligevel. For Skype og andre programmer kan installeres så telefon funktionalitet er der også. Apple har også tilføjet kamera (både front og på bagsiden)og FaceTime. Hele arrangementet blev streamet igennem almindelig HTML, så det kunne faktisk ses på en iPhone. Det var dog ikke helt uden problemer, min stream gik i loop et par gange, men billede og lyd kvaliteten var rigtig fin. iPod Shuffle koster fra 369 kr. iPod Nano fra 1299 og iPod Touch fra 1799 kr. Apple præsenterede også et nyt iTunes 10, som bliver deres bud på et socialt netværk, en slags blanding af FaceBook og Twitter i følge Steve Jobs. Den sidste ting, som blev præsenteret var Apple TV, som indtil de danske film selskaber får taget sig sammen, ikke har den helt store betydning i Danmark. Men nyt var, ud over en nedsat pris og en meget lille størrelse, at man nu kan stream både lyd og billeder til det fra sin computer eller iPhone.

tirsdag, august 31, 2010

iPhone 4, its mine I tell you, MINE!

Dagen kom (for snart en lille uges tid siden) hvor Apple fik shippet min iPhone 4. Der er sgu ikke den helt store forskel imellem min gamle 3GS og den nye, men min niece blev glad, da hun fik den gamle. Og den nye er da også ret fed, med bedre kamera, FaceTime og længere batteri levetid. Og i dag, kom så det løse etuiv som skulle løse problemet med at forbindelsen bliver dårligere når man holder telefonen i hånden. Anyway jeg har kikket efter Apps som kun iPhone 4 kunne køre, altså apps som udnytter iPhone 4. Og fandt et skægt lille et, som hedder You Gotta See This. Det udnytter det indbygget Gyroskop, til at tage en serie billeder, når man holder iPhonen foran sig. På grund af gyroskopet, så kan det finde ud af, at placere billederne korrekt i forhold til hinanden. Øhh eller noget i den stil. Se nedenstående billede, som jeg tog ude i mellem Bastrup og Farum.

Et panoramskud, taget med Iphone 4 og "You Gotta See This".

Sommerens sidste dag!

Det er jo ikke meget jeg har fået blogget her i løbet af sommeren. Og det er jo lidt forkert, da Apple har præsenteret nye Macs. De opdaterede Mac Pro, efter at serien havde være næsten inaktiv i et helt år, altså siden den sidste opdatering. Anyway det er ikke blevet billigere at være/blive Mac Pro ejer. Og slet ikke hvis man går efter top modellen, som klokker ind på ca. 36000 kr. men så skulle man også være ret godt kørende med 2 X 6 processor kerner, der kører med 2,66 Ghz. Og da Xeon processoren samtidigt har Hyper Treading, så kan en Mac Pro virtualiserer 24 kerner wow! Den mindste Mac Pro koster ca. 17500 kr. for en 4 kerne 2,8 Ghz Xeon processor. Hvilket ikke er særligt overvældende, når man kan få en 27" iMac med en Quad-Core i7 på 2,93 Ghz, som i mange tilfælde vil være hurtigere end Mac Pro'n, og billigere. Apple har nemlig samtidigt opdateret iMac linien, der er dog ikke sket det helt store, lidt hurtigere processorer og bedre grafik kort. Den største nyhed er næsten at man nu kan tilkøbe et ekstra internt drev, i form af en SSD disk, hvilket er ganske dyrt, men dette betyder at der nu er en ledig (altså med mindre man bestiller en iMac med SSD disk) SATA port. Hvilket pludselig gør en iMac 27" med en i5 eller i7 processor til et alternativ til en Mac Pro. For nu kan man, godt nok med noget besvær, sætte et ekternt RAID kabinet til og fuldt udnytte den hurtige forbindelse. Noget som en FireWire 800 ikke kunne.

onsdag, august 04, 2010

SC2

Haha ingame visning, af noget ingame :-)

tirsdag, juli 20, 2010

Noget som skal undgåes!

Nå'm det er høj sommer og jeg har været lidt rundt i landet på min scooter. Noget som jeg dokumenterede på min iPhone --> Facebook. Det er en smart ting, at man kan dele sine billeder direkte fra "kilden" af. Hvilket samtidigt leder mig over til dagens blog (eller i det her tilfælde, denne måneds blog indlæg).
Anyway der er ingen tvilv om, at det bedste kamera er det du har med dig. Af samme årsag, så elsker jeg min iPhone (og vil også elske min iPhone 4, når jeg får den), og jeg elsker også mit lille vandtætte (video og still billede) Sanyo Xcati VPC-CA9. Fordi de ofte er lige ved hånden, når et fedt billede viser sig. Det skal samtidigt også siges at jeg synes mit Canon EOS 7D er et fedt kamera, men ligesom mig selv, så er det noget tungt i det. Nå'm efter at have kikket på nogle af de bilelder jeg har taget på min scooter tur, så kan jeg godt se, at mit lille Sanyo halter lidt i billede kvaliteten og ikke midst hastigheden det tager billeder med. Det er et video kamera, som kan tage still billeder, men fra at man trykker udløser knappen ned, til at det tager billedet, der går lidt for lang tid, desværre. Jeg er egentlig fint tilfreds med både video og still billede kvalitet, men tænkte måske kan jeg få noget hurtigere og bedre? Sagt som gjort, jeg gik i gang med at lede og fandt et Panasonic Lumix DMC-FT2. Det er imodsætning til Sanyo, et still billede kamera, der også kan skyde video og ikke omvendt. Så hastigheden skulle være i orden, jeg tviler dog på, at video kvaliteten er bedre end Sanyo. Nå'm jeg søgte rundt på nettet, for at finde en god pris, og kunne straks udlede, at priserne på Panasonic kameraer (og sikkert andet) er for høje i danmark. Så jeg kikkede videre, og fandt kameraet til ca. 2300 kr. hos www.camerabox.co.uk incl. fragt. Desværre er dette et total fuck firma viste det sig, og de har trukket mit VISA kort, uden at levere. SÅ ADVARSEL BRUG IKKE www.camerabox.co.uk! Det andet firma jeg fandt, er lige så skod agtigt, det hedder www.simplyelectronics.net og kan heller ikke anbefales, desværre så ligger min order hos dem, om jeg får mit kamera, ved jeg ikke, men en ting er sikkert, det er en rigtig god ting, først at tjekke om der bliver skrevet negativt om et udenlandsk firma før man køber hos dem. Hvilket jeg ikke fik gjort før bagefter :-(

tirsdag, juni 22, 2010

iOS 4 er landet

Så kom den 21 juni og iOS var klar til download og installation omkring 19 tiden. Indtil videre fungerer det fint, der er ikke den store sete forskel, på nær at man nu kan have mapper til de enkelte programmer. Noget som dog er noget besværligt at organisere på min iPhone, da jeg har en hylens masse. Og det er rimeligt besværligt at flytte rundt på dem, på telefonen. Det er helt sikkert nemmere at gøre igennem iTunes. Det andet er at man nu har fået alle sine mailkonti i samme oversigt, hvilket gør det lidt nemmere at tjekke mail. En trejde ting er der nu er en slags mulighed, for at køre flere programmer samtidigt, hvilket dog de enkelte programmer vist nok lige skal være klar over først. Og sidst men ikke mindst en ventet funktion fra iPad'n er nu også ankommet med iOS 4, nemlig orienteringslås. Så man kan ligge på siden og læse på højkant uden at f.eks. Safari svipper rundt og viser sig selv på langs, det er jeg personligt meget glad for.

onsdag, juni 16, 2010

Ny Mac Mini og MacOSX 10.6.4

Den lille Mac Mini, fik en grundig opdatering da Apple lancerede den i nyt design. Desværre er prisen blevet højere, og det kan bedre betale sig at købe en 13" MacBook Pro, altså med mindre man gerne vil have en supercool lille computer.

Apple har også smidt en opdatering til Sne Leoparden afsted. Min download løber op i 315,5 MB og har, i følge den medfølgende info disse opdateringer og ændringer:
10.6.4-opdateringen anbefales til alle brugere, der afvikler Mac OS X Snow Leopard. Den indeholder Safari 5 og generelle rettelser til operativsystemet som forbedring af stabiliteten, kompatibiliteten og sikkerheden på din Mac samt følgende rettelser:

Et problem, der fik tastaturet og pegefeltet til at holde op med at reagere
Et problem, der kunne forhindre nogle Adobe Creative Suite 3-programmer i at åbne. Problemer med at kopiere, omdøbe eller slette arkiver på SMB-arkivservere. Forbedret driftsikkerhed ved VPN-forbindelser
Et problem med afspilning i Dvd-afspiller ved brug af de-interlacing i god kvalitet. Et problem med redigering af fotografier i iPhoto eller Aperture på fuld skærm. Forbedret kompatibilitet med nogle brailleskærme


Indtil videre, så kan opdaten kun findes igennem den indbyggede Software opdatering, men som altid, så er der visse fordele ved at hente Combi opdateringen, når den kommer. Og den er kommet, download link lige her!

fredag, juni 11, 2010

Team Fortress 2

Så er Team Fortress 2 kommet på Steam, og er i den anledning gratis at spille i denne weekend. Og prisen er sat ned til det halve, hvis man så samtidigt køber det i denne weekend, nemlig 9,99 € eller ca. 75 kr. mod normal pris på 19,99 Euro.

onsdag, juni 09, 2010

Safari 5

Apple's webbrowser Safari, fik også en opdatering forleden. Og hedder nu Safari 5. Det var både Mac udgaven og windows udgaven som blev opdateret. En af de nye funktioner er, at den nu understøtter plug-ins (noget som Firefox har haft et pænt stykke tid, og har en millard forskellige af). Der er kommet en webside op, som tracker alle de plug-ins som allerede nu vælter frem, se mere på dette link: Safari Extensions. Det andet nye er en slags barebones weblæsnings funktion, som kommer frem på visse sider, som f.eks. denne hos www.macnn.com, hvor det lille "læser" ikon kommer frem oppe til højre i webadresse linien. Ganske smart, at man kan læse en artikel uden at blive forstyret af alle mulige annoncer og mere.

tirsdag, juni 08, 2010

Keynote fra WWDC 2010


Så er Steve's keynote fra gårdsdagens arrangement postet hos Apple og kan ses på dette link, eller man kan klikke på billedet.

mandag, juni 07, 2010

ny iPhone (4) og nyt OS (iOS 4)

Mandag d. 7 juni annoncerede Steve Jobs, at iPhone OS skifter navn til iOS og den nye version iOS 4 bliver klar til download (gratis til de enheder som kan bruge det) den 21 juni. Måneden efter bliver det så muligt at købe iPhone 4 i danmark. iPhone 4 blev præsenteret samtidigt med iOS på Apple's udvikler konference som Steve Jobs kickede igang med hans keynote. En af nyhederne på iPhone 4 er en slags iChat, som Apple dog ikke kalder iChat med FaceTime eller noget i den stil. Den nye iPhone har nemlig kamera både for og bag på, så det bliver muligt at video chatte med folk. Om programmet så også kommer til at virke med ældre 3GS telefoner er uvist.

iPhone 4 kommer til at ksote 199$ for 16 GB version og 299$ for 32 GB version, hvad de priser bliver til på det danske marked, kan jeg ikke lige finde ud af, da bindings reglerne er noget anderledes i USA end i Danmark. Anyway Apple skal åbenbart have gjort meget ved kameraet i den nye iPhone. Udover at det nu kan skyde 720p video, så er det nu kommet op på 5 Mpixel, hvilket måske ikke lyder af så meget, men chippen er åbenbart blevet baggrund belyst, hvilket giver et meget mere støjfrit billede med en betydlig klarere defintion imellem de enkelte pixler, så billeder bliver bedre opløst end de 5 Mpixel ellers vile give. Apple har fået opdateret deres sider med flere informationer om iPhone 4, på dette link.

onsdag, maj 26, 2010

Så kom dagen!

Efter at have ventet i over 10 år, er det nu endelig (officielt, det har været uofficielt muligt tidligere, som det fremgik af min blog "Det halve liv") at købe, downloade og spille Valve's Half Life (2) på Mac Platformen, uden at skulle boote op i Windows eller lignende monstrøsiteter. I dag onsdag den 26 maj, er der nemlig ankommet på Steam Half Life 2, Half Life 2 Episode One og Episode Two. Priserne er til at overskue HL2 koster 6,29 Euro eller cirka 47 kr. De to andre koster 4,89€ stk. eller ca. 37 kr. Så den samlede pakke kommer op i ca. 120 danske kroner, så det kaster jeg gerne penge efter. Half Life 2, som jeg lige har købt, og venter på at skulle gå i gang med at downloade, indeholder også en udvidelses pakke som hedder "Lost Coast". Men der er åbenbart run på Steam serveren, da min download har meldt fejl, så måske kommer jeg ikke til at spille i aften :-(


Jeg nåede lige at få lidt af det halve liv, det fungerer fint på min 27" i 2560X1440 pixel.

lørdag, maj 15, 2010

Clash med Flash

Apple og Adobe kæmper i øjeblikket en kamp om Flash platformen, eller rettere Adobe kæmper for sin lukket Flash platform's dominans på WWW. På det fine Mac rygte side Appleinsider, er der en rigtigt god (halv lang) artikel om hvorfor Apple, ikke har FlashiPhone platformen. Og det viser sig, at det er udelukkende Adobe's egen fejl, men læs hele artiklen på dette link, og bliv meget klogere på nogle af de instanser der gør sig på WWW.

onsdag, maj 12, 2010

Så er det game tid!

I dag onsdag den 12 maj 2010 klokken ca. 21-21:30 er spil markedet ændret til det meget bedre. Valve's spil distributionsplatform Steam er nemlig gået online. Det eneste Source spil er indtil videre FPS/Puzzle spillet Portal, som så i anledning af lanceringen er gratis indtil d. 24 maj, men de andre Source spil; Half Life 2, Team Fortress, Left 4 Dead, og CounterStrike skulle snart følge trop. Steam er ikke kun begrænset til Valve's egne spil. Mange af de spil som allerede er ude på Mac platformen, kommer i Steam distributation. Allerede nu er der en hel del, f.eks. flere af Sid Meiers Civilization serie og Football Manager 2010. Udbuddet bliver helt sikkert større, end de allerede 60 titler det er muligt at spille på Steam her den første dag det er lanceret. Priserne varierer fra omkring 2,7 € til top spil som Sid Meier's Civilization® IV: The Complete Edition der koster 39,97 €. Altså i pris klassen fra små 20 kr. til ca. 300 kr. altså ganske overkommeligt, for et nyt spil. Valve vil hver onsdag (eller noget i den stil) lægge et nyt Source spil ud til Mac brugerene på Steam. Så den først kommende onsdag, bliver det måske Half Life 2's tid? Anyway jeg synes personligt at det er fedt, og glæder mig til et stadigt større udvalg af spil. Jeg har spillet Portal, og det er sgu et underligt spil, men ret cool. Det er slet ikke et action spil, tempoet er helt afhængigt af spilleren. Det går ud på at man skal løse en række opgaver, ved hjælp af en "portal" , altså et slags "ormehul", hvor man kan bevæge sig fra et sted til et andet, uden for tid og øhhh sted?


Der er en Portal 2 på vej, så det er nok derfor at

tirsdag, maj 11, 2010

The Humble indie Bundle

En af de mere "skøre" tiltag. Man kan købe en bundle af 6 forskellige spil. Til en pris som man selv bestemmer. Man kan vælge om beløbet går til velgørenhed, eller til spil udviklerne. Jeg smed 5$ afsted, men det er faktisk under gennemsnittet, som lige nu er ca. 8-9$ pr. køb. Anyway jeg er sikker på, at selv hvis man smed 100$ afsted, så er det et godt køb. Klik ind på www.wolfire.com/humble og se mere. World of Goo er favoriten.

p.s. som en mere bizar ting, så kan alle spillene også downloades i både Linux og Windows versioner, altså udover Mac versionen.

fredag, maj 07, 2010

Lidt tættere på.

I tirsdags, stod jeg så med en iPad i hånden. Da en support tekniker fra Stjernholm & Co havde en med, da han var forbi. Og den er lækker, men også tung. Specielt hvis man står med den i den ene hånd, som man ville (og gør) med sin iPhone. Og i dag har Apple så annoceret at iPad vil være til salg i følgende lande fra fredag den 28. maj: Australien, Canada, England, Frankrig, Italien, Japan, Spanien, Svetjs og Tyskland. Men altså ikke her i lille Danmark. Prisen lander på 499£ engelske Pund, incl. engelsk moms. Hvilket vil sige ca. 4350 danske kroner med dansk moms, for den billigste model. Så det kan jo være man skulle lave en udflugt over Atlanten og besøge New York eller et eller andet sted på det Nord Amerikanske kontinent.
Næste trin på er så juli, hvor iPad'n skulle komme til Belgien, Holland, Hong Kong, Irland, Luxemborg, Mexico, New Zeeland, Singapore og Østrig. Hvornår Apple så har tænkt sig at bringe den til Skandinavien, tjaaa? Det ved gud (Steve Jobs) nok kun.

p.s. gutten på billedet hedder Nicolai (elev på Tv-linien på Glad), og har fået fat i en iPad i følge hans Facebook profil. Den heldige rad.

tirsdag, maj 04, 2010

StarCraft 2 Worldwide release d. 27 juli

Så skulle det vist ved at være helt (u)officielt. Blizzards StarCraft II: Wings of Liberty, skulle udkomme Worldwide den 27. july, til både Mac og den anden platform. Spillet skulle foregå som en direkte forlængelse af historie linien i StarCraft Brood war.

fredag, april 30, 2010

Adobe CS5


Her på den sidste dag i april, vælter det næsten ind med nyheder. Og i dag er Adobe også begyndt at shippe CS5 pakken. Hvad der er af nyheder i pakken, har jeg ikke helt styr på, altså udover, at der nu er 64bit support på Mac OSX. Hvilket betyder, at Photoshop nu kan håndtere større billeder end dem det kunne i de forrige versioner. Se mere på: www.adobe.com/dk

Appholes

The Daily Show With Jon StewartMon - Thurs 11p / 10c
Appholes
www.thedailyshow.com
Daily Show Full EpisodesPolitical HumorTea Party

den tolvte maj

Her den sidste dag i april, den april hvor Valve havde sagt at Steam skulle komme til Mac OSX, annoncerer Valve nu at tjenesten officielt starter onsdag den 12 maj. De har endnu ikke oplyst hvad hardware og systemsoftware kravene er, men en ting er rimeligt sikker. Og det er at det selfølgelig kun er til nyere Mac's med Intel, så PowerPC med G5'ere er historie, hvilket de nok har været i snart 5 år. Hvilke spil som det bliver muligt at købe og spille, er heller ikke nærmere oplyst, men det skulle være alle Valve spil, som kører på deres Source motor, hvilket includerer HalfLife serien, Counter-strike, Team Fortress, Left 4 Dead og Portal 2.

mandag, april 26, 2010

Nye Macbooks og forsinkelse af iPad introduktion.

Igen tiden fiser afsted, og jeg har ikke været særligt i skrive humør. Men Apple har endelig lanceret nye MacBook Pro's i sidste uge. De 2 store modeller 15 og 17" har fået nyeste Intel processore i5 og i7. Lidt ala samme type, der kom i de seneste iMac 27". Der er dog forskel på bærbare og stationære. Før i tiden så havde Apple's iMac de samme processore som Apple's bærbare, men med i7 og i5 så har Apple valgt anderledes. Hvilket så også betyder, at de 2 nye 27" iMac med i5 og i7 kicker vældigt meget røv, i forhold til de nye MacBooks med processore af sammen navn. Anyway min "gamle" 13" -første generations udskåret i et stykke aluminium- MacBook arbejds computer, har jeg fået delegeret nedaf, og jeg bestilte den nye model. Der skulle ikke være væsentlig forskel i ydelse, da 13 tommeren stadigvæk bruger de mindre stærke Core Duo, men batteri levetiden skulle være super, ca. 10 timer eller noget i den stil.

Hvornår det bliver muligt at købe en dansk iPad, ligger noget hen i det uvisse. Da Apple har udskudt den internationale distribution. Hvis man supergerne vil smække overpris ud for en, så bliver de nu allerede solgt igennem dette danske websted: www.avelyn.com/cms.ashx/shop/elektronik/apple-world/ipad

søndag, april 18, 2010

Sommeren rykker nærmere!

Manner tiden går, men Apple holder igen på iPad. Så selvom tiden går hurtigt, så går den alligevel for langsomt. Jeg sad lige og læste bloggen, og opdagede til min rædsel, at jeg stortset intet har skrevet om iPad, uh uh fremtiden og jeg har ikke omtalt den! Jeg har ingen tivivl i mit Mac hjerte, iPad er fremtiden. Og den type computer vil erstatte 75-85 % af alle computere i brug. Dem der vil blive tilbage er serverne, der skal levere indhold til de milliærder af iPads som der vil være på markedet om et par år. Og så nogle enkelte arbejdsstationer, der kræver en større skærm end den fede en som sidder på en iPad. Selv katte står i kø for at få deres egen iPad.


søndag, marts 21, 2010

MacUpdate deal!

Så er der tilbud på god software endnu engang fra MacUpdate stalden. Pakken indeholder (igen) Parallels Desktop 5, så de 49$ som pakken koster kan godt betale sig, hvis man bare skal bruge Parallels, da det alene koster 79$ i løssalg. Se mere på www.mupromo.com. Tilbudet er tidsbegrænset og løber marts måned ud. De andre programmer i pakken er; Hyberspaces, Websnapper, Hydra, Spellcatcher X, Timeline 3D, Back-In-Time, Foreversave, MacDVDRipper Pro, Macscan. Klik på de enkelte navne for mere info på de enkelte programmers hjemmesider, eller bare hop til www.mupromo.com for et samlet overblik. Der er penge at spare, hele pakken koster i løs salg ca. 425$ (2317 kr.), så de ca. 267 danske kroner er billigt sluppet.

torsdag, marts 04, 2010

Måske bliver ventilerne åbnet!

Jeg sidder her natten til torsdag, og bliver ganske opstemt, da rygterne på nettet i dag omhandler en mulig præsentation af Valve software Steam service er på vej i en Mac version. Hvis man ikke kender Valve og Steam så er det kort fortalt, en af de ledende spil firmaer i verden (selfølgelig noget efter Blizzard) som har sat standarden for fornøjelse rigtig højt. Med spil som det mycket rollige Half Life og det ret så dominante CounterStrike. Steam er Valve's portal for deres spil (og nu også andre firmaers spil, som f.eks. Command & Conquer: Tiberium Wars og flere). Man logger simpelthen ind på Steam og kan så købe og spille spil direkte fra nettet, en slags App Store for spil. Og hvis den service kommer til vores kære Mac platform, ja så dør Windows helt for mange Mac brugere, der booter op i Windows eller værre for at spille. Det har potentiale til at blive stort, men det kan også være at Valve tager fusen på alle. Det vil vise sig i den nærmeste fremtid.

MacWorld har lidt flere informa- tioner på dette link.


Ovenstående billede, er med Half Life's protaganonist (helten) Gorden Freeman, med et delvist skjult Apple logo på brystet, bag det ikoniske kojern, som var det første våben man fik i Half Life. Uh uh den fede lyd det gav når man vackede en fjende med det, ahhhhhh!

onsdag, marts 03, 2010

Så er det tid igen, MacHeist tilbud!

Igen igen, der er gang i MacHeist igen igen. Og prisen er nu endnu lavere for en pæn bunke små nyttige programmer. MacJournal er et rigitg godt program til blandt andet at holde styr på snippets, små noter og meget mere. Ripit, konvererer alle dine DVD (og andres for den sags skyld) til nemt brug på en computer. Clips er programmet til dem som ønsker mere ud af "skuffe" funktionen, altså der hvor copy og paste henter sit indhold fra, med Clips er der helt nye store muligheder. Coverstout er programmet til at tracke alle de covers man mangler i iTunes, noget som iTunes ikke er særlig god til. Flow er FTP programmet for det enogtyvende århundrede eller noget i den stil. De to sidste programmer i pakken er låst indtil videre, men bliver helt sikkert låst op og følger dermed i prisen for pakken. Det ene er Tales of Monkey Island om den mægtige pirat Guybrush Threepwood og hans eventyr, hvilket er en gammel gammel god Mac kending fra Lucas Arts. Sidste program i pakken er Rapidweaver som er det ultimative nemme hjemmeside webskabelon program, en slags iWeb på steroider. Anyway MacHeist tilbudet er selfølgelig tidsbegrænset hvilket betyder at det kun løber i små 7 dage endnu, så fra ca. en gang i næste uge så er eventyret slut. Køb mens du kan! 19.95 dollars er billigt for pakken, og med kursen i bud er det kun ca. 100 kr. for 7 fuldfede små nyttige programmer. Klik på en af de mange links for at læse mere på MacHeist' hjemmeside eller på de enkelte programmers hjemmesider og de 2 gule Wiki link.

lørdag, februar 20, 2010

Nyt grej

Så er min nye Mac efterhånden kommet helt op at køre. Jeg skiftede min gamle Mac Pro ud med en ny QuadCore iMac, men det gav lidt problemer m.h.t disk plads. I min Mac Pro, havde jeg installeret 2 X 1TB, 2 X 0,5TB og en lille 250 GB disk. De tre sidste var samlet i en JBOD klynge og fungerede som Timemashine disk. Men i min nye iMac 2,66 Ghz er der jo ikke lavet plads til den slags ekstravagante tiltag, så jeg måtte ud og købe eksterne bokse til diske. Første stop var en billig 2 disk USB kasse, men USB er jo ikke verdens hurtigste standard. Så jeg kikkede videre, og blev lidt lun på en Promise SmartStor DS4600. En smart boks, med plads til 4 diske i RAID5, prisen er omkring 3000 kr. uden diske. En anden løsning er en Drobo eller Drobo S boks, de er lidt/noget dyrere med meget mere fleksible, da man vil kunne smække større diske i efterhånden man behøver mere plads. Anyway jeg har ikke helt opgivet Promise eller Drobo, men det må blive senere, for jeg købte i stedet en Stardom DT2-WBC kasse, med plads til 2 SATA diske. En noget billigere start end de to ovenstående, kassen kostede lige under 1100 kr. uden diske (har bestilt 2 X 2 TB Hitachi til den), den har både USB2 og Firewire 800 interface og en kortlæser til forskellige Flashrams typer. Ganske smart, jeg blev også lidt luret af, at der stod " Peaceful and quiet, with 2 fans that are practically silent" ohh yeah, emmh stille er boksen altså ikke, d.v.s hvis man tager låget af den, så siger den ikke meget, men med låget på, så kan den ikke påståes at være stille. Og når den står på bordet så er det ganske tydeligt, den af mine 3, iMac, USB disk og så Stardom boksen der larmer mest. Og det er så mit setop her i februar 2010.

fredag, februar 19, 2010

mandag, februar 15, 2010

FaceBook chat i iChat

Jeg har nu aldrig rigtigt brugt FaceBook chatten, men min iChat kører ofte, når jeg har computeren tændt. Nu har FaceBook (og Apple for den sags skyld) gjort det muligt at have sin FaceBook chat i iChat. Man klikker sig ind på www.facebook.com/sitetour/chat.php og klikker på iChat ikonet, for at vælge iChat. Så vil FaceBook gerne lige have man logger sig ud og ind engang, og så klikker man sig tilbage til www.facebook.com/sitetour/chat.php og klikker igen på det lille iChat ikon, og denne gang kommer der en ny dialog op, med en lille brudsanvisning til hvordan man sætter iChat op med FaceBook chat. Det hele er muligt igennem Jabber protokollen, som også har sørget for at man kan forbinde til MSN Messenger konto (hvis man altså har sådan en) med iChat (det kræver dog nogle andre trin, som jeg ikke lige kan huske).

mandag, februar 08, 2010

Canon EOS 550D

Wow tingene går hurtigt, mindre end 2 måneder efter jeg købte min EOS 7D til en mindre formue, præsenterer Canon nu billig modellen af samme. Den nyeste model i deres billig serie en Canon EOS 550D med 18 Mpixel sensor og mulighed for at skyde video i fuld HD 1080p/25. Samme specs som EOS 7D. Den gamle model 500D fortsætter sikkert sit liv, men bare til lidt billigere penge. På sammen måde som 450D stadig lever videre, og bund modellen 1000D gør. Sidst nævnte bliver brugt til animations kamera på TV-Glad, sammen med noget software som hedder Dragon Stop Motion. Efter at have ventet et pænt stykke tid, er skydestationerne blevet udstyret med nogle rimelig fantastiske borde, der holder udstyret perfekt på plads, så TV-Glads animations afdeling kan gå fornemt ind i HD alderen. Det gamle animations system bestod af nogle lowres video kameraer med noget fint, men desværre "udviklingshæmmet" software som hedder Framthief. De nye stationer (3 stk.) og Dragon Stop Motion + Canon EOS 1000D, stiller nok også større krav til animations kvaliteten, da et DLSR ser mange flere detaljer en de der sumpede videokamerer gjorde/gør.

søndag, februar 07, 2010

iPap

Et genialt menneske venter ikke på at Apple sender iPads ud i handlen, næh et genialt menneske laver sin egen iPad. Og det er netop hvad der nu er dukket op. Det vil sige, denne udgave kan ikke meget andet end ligne en iPad, men det er måske også nok, indtil den rigtige dukker op engang i næste måned.

Et styk iPad forside lige til at printe ud: http://images.macrumors.com/article/iPad-front-lrg.png og en tilhørende bagside: http://images.macrumors.com/article/iPad-rear-lrg.png .
Der er også et komplet for og bageside i et stykke, til folk med adgang til A3 printer på dette link: http://files.me.com/markeee/0bm3mo og med lidt lim, voila en iPap.

mandag, februar 01, 2010

PC Mag viser iPad

Opdagede den udemærket video præsentation (se den i fuldskærm, det er nemlig en HD video) af iPad på online bladet PC Mag.




Hele artiklen kan læses her www.pcmag.com/ipad

torsdag, januar 28, 2010

Apple Special Event January 2010 QT stream


Apple har lagt en QuickTime side op med gårsdagens præsentation.
http://events.apple.com.edgesuite.net/1001q3f8hhr/event/index.html Eller vælg en af de 3 Low/Medium/High QuickTime streams her.

onsdag, januar 27, 2010

iPad

Så kom dimsen, men desværre ikke lige nu, for amerikanerne får vist adgang til iPad om 60 dage for WiFi versionen, og endnu længere tid før 3G udgaven kommer. iPad dukker sikkert først op i danmark hen omkring efteråret eller sensommeren. Den billigste pris for de amerikanske modeller er 499$, d.v.s omkring 3300 kr. i danmark. Og det er for en model uden 3G med 16GB RAM. Den billigste model med 3G koster 629$ hvilket så bliver omkring 4100 kr. Dyreste model med 64GB RAM og 3G ender på 829$ eller ca. 5400 kr. Den kører alle nuværende iPhone/Touch apps og er funktions mæssigt en stort iPod Touch, med lidt ekstra faciliteter smidt ind. Det vil så også sige, intet kamera, eller telefoni, 3G er kun til data. Til iPad har Apple så også lanceret iPad udgaver af iWork programmerne, men og dette irriterer mig lidt, der er ikke ODF understøttelse, så man kan stadig ikke åbne Open Office dokumenter i deres "native" format, det betyder at .doc & .docx og andre MS formater stadig er det format som tekst og andre dokumenter skal gemmes i for at kunne bruges/læses/skrives på en iPad. Anyway Apple har smidt en video præsentation op på dette link. Engadget har lagt en "hands-on" billede serie op på dette link.
Og så fik jeg lige bestilt en 27" iMac som erstatning for min MacPro der nu fortsætter resten af sin leve tid som Sne Leopard server på TV-Glad.

tirsdag, januar 26, 2010

Money maker

Apple har præsenteret deres kvartals regnskab og igen er det største nogensinde i Apple's historie. Der blev solgt 3.35 millioner Macs, 1.23 millioner af dem var skrivebords modeller, altså iMac, MacPro og Mac Mini, resten er MacBook's og MacBook Pro's. Så 63% af det totale Mac salg er bærbare modeller. I samme kvartal blev der solgt 8.7 millioner iPhones og 21 millioner iPods. Hvilket altsammen giver et salg på omkring 81-82 milliarder kroner og en indtægt på ca. 17-18 milliarder danske kroner.

"If you annualize our quarterly revenue, it's surprising that Apple is now a $50+ billion company," said Steve Jobs, Apple's CEO. "The new products we are planning to release this year are very strong, starting this week with a major new product that we're really excited about."

Så Steve er sikker på at hvad de end præsenterer på onsdag, så bliver det en succes!

søndag, januar 24, 2010

1080p på YouTube

Jeg optog en lille video med mit EOS 7D i full HD, som YouTube nu understøtter. Men når jeg vælger 1080p på min MacPro så hakker det helt gevaldigt, jeg er ikke lige klar over om det er YouTube Flash'n eller min maskine som er problemet, men jeg hælder mest til, at det er You Tube, for samme film igennem VLC eller QuickTime kører fint med sine 25 frames per sekund. Så hvis den hakker her, når man klikker fuld skærm (d.v.s den hakker sikkert også i et lille vindue, da det faktisk er en 1080p video), så er der altså en forklaring på det, Flash sucks. Men Google er på vej med test af en player der ikke bruger Flash, men bare streamer video direkte i en HTML5 player i browseren. Det vil så sige, at det er kun Safari og Google's Chrome der virker indtil videre. Det er dog ganske sikkert at Firefox kommer til at understøtte det, og jeg vil også tror at det er en ting som Microsoft kommer understøttelse for i Internet Explorer, simplethen fordi, at man så kan droppe Flash.

mandag, januar 18, 2010

Lidt mere kød på!

Apple har nu sendt en invitation ud til de heldige (ikke mig).
Men hvad der egentlig vil blive præsenteret onsdag den 27. januar er stadig ikke åbenlyst! Men de rygter der råber højst er en computer i iPod Touch form format, bare noget større.

mandag, januar 11, 2010

Allerede elleve dage inde i 2010

Tjaa hvorfor skulle et nyt år også gå langsommere end det foregående.


Rygterne om hvad Apple præsenterer på den ultra bærbare side, snerper til. Der sker åbenbart noget den 27 januar, hvor Apple skulle have reserveret nogle lokaler til en eller anden form for præsentation. Om det bliver en stor flad iPod Touch/iSlate? til at læse blade/aviser, se film, snakke telefon, video konferere og alt muligt mere på, det ved gud nok kun. Og gud er selfølgelig hr. Steve Jobs. Men inden da, så bliver der sikkert kastet nogle nye Quad Core bærbare på markedet, for Intel har lanceret de iCore processorer som skal drive værket. Det kan også være at der kommer en opdatering af MacPro maskinerne, med 6 kerne, jeg har flere hjerner end dig Xeon processor. En ting er sikker det var ikke 2001 der var fremtiden, det er 2010!