mandag, december 31, 2007

mandag, december 24, 2007

fredag, december 14, 2007

Så er det jul? Og det er fanme ikke cool!

Tjaa, julen er sgu altid en nederen tid, synes jeg. Ikke at jeg er stoppet på TV-Glad (og så alligevel), men al det med julegaver og ting man skal gøre i december. Som at komme til julefrokost og den slags. Anyways jeg stoppede på TV-Glad den 30. november og det er da med lidt vemod, da Glad med alle dets forskellige aspekter faktisk var et ret hyggeligt sted at være/arbejde. Men jeg er jo et bevist arbejds sky menneske, så det passende mig rimeligt fint. Desværre har virkeligheden vendt sig i mod mig, og socialen kommer nu med et krav? om at jeg skal optage lån i min andelsbolig!!!! FUCK FUCK FUCK det gør mig sgu rigtigt måløs og jeg aner ikke rigtig hvad så..? Så for at være på Bistand, så vil det offentlige have, at jeg skal stifte gæld, det kan sgu ikke være rigtigt. Det opfodrer næsten en til at sælge lortet, og finde en bolig som er så dyr, at jeg skal have forhøjet tilskud eller et eller andet i den stil. Det er straffen for at bo billigt og have rimeligt styr på sin økonomi. hmmm NEDEREN!

søndag, december 09, 2007

Er du Mac-afhængig ?

Da der nu er gået mere end 1 måned siden forrige blogpost her, synes jeg lige, at jeg vil delagtiggøre læserne i en lille test:

68%How Addicted to Apple Are You?

torsdag, november 08, 2007

Kandidater der har været igennem på Glad.














































På TV-Glad har der været politik i den, den seneste uge, med besøg fra alle opstillede partier, de fleste med rimelig kendte personer, Margrethe Vestager(B), Pia Kjærsgård(O), Connie Hedegaard(C), Christine Antorini(A), Rikke Hvilshøj(V), Bodil Kornbeck(K) og nogle mere ukendte, som Trine Mach(F), Anne Mette Holstein(Y) og ikke mindst Johanne Smith-Nielsen(Ø) som får min stemme på at være den kønneste af dem alle:-).
























































TV-Glad havde også besøg af 3 uafhængige kandidater, nemlig 3 fra Glad som stiller op, Amir Becirovic (reporter), Nicolai Krogh Mittet (radio og skuespiller) og Vibeke Baden Laursen (skuespiller). Af hele bunken, så vil jeg nok sige at Margrethe Vestager virkede som den mest overbevisende politikker, så jeg tror at de Radikale nok fortsætter med at få min stemme, specielt med udmeldingen om, at det er de Soc. som de vil samarbejde med. Det kan også være jeg måske kaster min stemme på liste Ø, og evt. Johanne Smith-Nielsen :-) om ikke for anden end den årsag, at de står til at ryge ud af Folketinget, og det kan vi sgu ikke ha' når facist partiet med Pia sidder der i den anden side. Den sidste jeg kunne finde at stemme på er den ene af de "Glade" nemlig Vibeke Baden Laursen, som er hende jeg kender mindst til, i mellem de 3 uafhængige kandidater. Amir har desværre ikke omløb nok (undskyld Amir hvis du nogensinde får det læst dette op) og Nicolai er sgu ikke handicappet nok, men der mangler en som Vibeke (som sidder i kørestol) i folketinget!

Find dem du kan stemme på på dette ---> link.

onsdag, oktober 24, 2007

Så er det valg tid (igen).

Politiken har lag et skema ud på nettet, så man kan tjekke sin politiske orientering, og jeg er i den røde afd. d.v.s jeg har vel nok visse liberale emner som trækker mig væk fra Enhedslisten, men i følge nedenstående så er jeg enten til de radikale eller først nævnte.

Men prøv selv på dette link: Hvilket parti er du enig med?

tirsdag, oktober 09, 2007

Et fedt skrivebord

De fleste mennesker trives (bedre) i behagelige omgivelser og holder af at omgive sig med deres yndlingsting - men lige hvad de er, er vel i høj grad individuelt. At vi holder så meget af Mac'en skyldes vel bl.a. at hele 'computeroplevelsen' formidles af gennemført design og æstetik. Brugerfladens elementer kan endvidere skræddersyes efter helt personlige præferencer - og de fleste som anvender computeren flere (mange?) timer dagligt, kender vel til at bruge lang tid på at tilpasse systemet, så det passer til netop dem selv.
Et af de elementer i den grafiske brugerflade vi møder oftest er Skrivebordet. Og - ud over de mange typer som er indbyggede i OSX - kan man som bekendt installere alt muligt andet efter eget valg: foto af katten, hunden, børnene, kæresten, landskaber etc. etc.
Men hvad med at have en dynamisk desktop, der afspejler bl.a. tidspunkt på døgnet og vejrsituationen? Det leveres exempelvis af programmet OSXplanet, som her anbefales varmt. Det er gratis, 'donationware', kan indstilles til at vise enhver planet (og solen) i vores solsystem, fx jorden i mange forskellig projektioner, jordskælv, skydække, satellitter, byer (man kan vælge mellem +10.000 inkl. fx København, Ålborg og Århus) og meget mere.
Programmet er skrevet i Cocoa (virker både på PPC og Intel - Universal Binary) og bruger kun ca. 42 MB RAM - programmøren hedder Gabriel Otte og er bare 18 år - han modtager gerne donationer, bla. så han kan erhverve en Intel-Mac til fortsat udvikling og collegebrug (sic).

mandag, oktober 08, 2007

iPod Touch blogging!

Tjaa der sker jo ikke så meget i den her blog, så jeg må hellere blogge noget!
Anywajs (som man jo siger sådan på udendansk), så har jeg fået købt mig noget nyt legetøj, som dette blog indlæg også er skrevet på, nemlig Apple's nyeste gadget, en iPod Touch!
Ganske smart lille tingst, som man kan gå på nettet med og næsten gøre alt det som ellers bruger sin almindelige computer til.
Den kan også lidt forskelligt andet, men det her internet, det er sgu noget smart noget!

Se mere, læs mere om iPod Touch på dette link: http://www.apple.dk/ipodtouch

fredag, september 07, 2007

Google rules the Earth!

Ha ha Google er sgu fede, i den seneste version af det vidunderlige Google Earth har de bygget en fly simulator ind, så man kan flyve rundt i den "virkelige" verden i en F16. Jeg må indrømme at flysimulatorer ikk' siger mig møj, og straks efter jeg var kommet i luften, så røg jeg også ned igen, men fanden da, det er sgudda meget skægt.


Hent den nyeste version af Google Earth på dette link.

Efter download og installering trykker man bare Æble-Alt-A ned og får så mulighed for at vælge hvor man vil flyve, og for at få "lortet" i luften, så er det nok en god ting at tjekke dette link ud, med en oversigt over hvilke tastatur taster man skal bruge.

torsdag, august 30, 2007

hilsen fra Mille

Hej med jer

…og tak for invitationen Peter


fik aldrig sagt tak for en hyggelig aften i vores gård i forsommeren
Håber at alt er vel rundt omkring

kh
Mille

torsdag, august 23, 2007

Nye Canon og Nikon DSLR's

Canon præsenterede forleden den nye udgave af 30D, som så hedder 40D. Og det er sgu lige et kamera for mig, specielt denne feature vil jeg mega gerne have i mit "gamle" 400D: 

"LCD with Live View mode

The Live View mode simplifies shooting from awkward angles such as ground-level macro or mounted tripod shots. The 3.0” LCD displays a real-time image in Live View mode, including a selectable grid overlay and a live histogram that simulates image exposure. The AF-ON button can be configured to flip the camera mirror momentarily and engage auto focusing. For the studio environment, remote Live View lets the photographer compose, adjust settings and capture the shot from a Mac using the supplied EOS utility software."

Det er sgu en god feature som jeg synes mangler i de fleste DLSR kameraer. Funktionen findes dog i visse Olympus og en Panasonic model. Hvad prisen bliver på det nye Canon EOS 40D ved jeg ikke, men den gamle (30D) koster fra ca. 6000 kr. (hus) på EDB priser.

Læs mere om det nye 40D kamera på dette Digital Photograhic Review link.

Nikon har så også præsenteret nye modeller, nemlig en D300 og deres nye "high-end" kamera D3, men nu er jeg hoppet på Canon, så det vil jeg ikke skrive mere om. :-)

OBS! DPReview har også et preview af det nye Nikon D300 på dette link.

Det nye Grafix :-)

Det nye Grafix, ha ha, anyway jeg "arbejder" jo på TV stationen TV-Glad som edb hjælper (og alt muligt andet). Og min fornemeste opgave er på en eller anden måde at blive arbejdsfri, så jeg helt kan lade være med at skulle ud fra min hule på femte. Jeg fik kontakt med TV-Glad igennem en bekendt jeg har, som havde omtalt mig til en af de ansatte (Ryan som står for det grafiske udtryk på stationen). Og startede så der (tog en måneds praktik) i januar 2006, og har så været der siden. Sidste år snakkede jeg så lidt med Jon, og fik så ham "overtalt" til at kontakte Glad, og han kom så ind på stationen og var der i 4 måneder i en "erhvervs afklarings fase?" inden han følte moderlandets kalden og tog hjem til Island. Men inden da, så var Camilla kommet på en idé og igennem snak med Jon, og så senere mine cheffer (Mikkel og Henrik), så er Mille nu startet op sammen med Morten på TV-Glad i et projekt kaldet Glad Tegnestue. Det næste er så at få flere X-Grafix'ere ind :-) for TV-Glad er en station i udvikling/ekspandering. Se mere på TV-Glad's (grimme hjemmeside, som dog er på vej i en ny udgave).

Jon har lagt en stribe sort/hvide billeder fra TV-Glad ud her.

p.s. for dem som ikke ved hvad TV-Glad er, så er det en TV station for og med udviklingshæmmede (der er dog en del "normale" (mig selv ikke inkluderet:-) på stedet), som sender mandag til fredag klokken 12:30 på Kanal København og flere andre steder i landet. TV-Glad er meget mere end TV, Glad køkken, Glad Radio, Glad Teater,  Glad Fagskole og Glad Erhverv.

lørdag, august 11, 2007

Skriftstyring

Alle vi x-grafix'ere er jo 'vokset op' med bl.a. ATM og 'Sætterkassen'. Men professionel skriftstyring under OS X - 'uden om' den indbyggede Skriftbog - har vist kun kunnet foregå via Extensis Suitcase. Den seneste version, Suitcase Fusion, er Universal Binary og leveres med autoaktiverings-plugins til fx. Quark Xpress 7 og InDesign CS3. Programmet fungerer altså up-to-date. (Hvis nogen kender til andre programmer, smid en kommentar hér, jeg oplyses gerne.)
Men Suitcase er jo ikke gratis at benytte lovligt... Jeg er imidlertid blevet opmærksom på et alternativ, der har alt - det er Universal Binary, har autoaktiverings-plugins til Quark Xpress og alle Adobe CS-versioner, og SÅ ER DET ALDELES GRATIS! Navnet er Linotype Fontexplorer X
Med dette værktøj er det let at aktivere/deaktivere alle skrifter, der er importeret til Fontexplorer fra udvalgte mapper. Og de kan ses i mange slags Previews, indstillet efter individuelle valg (tilføj straks fx æ, ø og å til alfabet-visningerne).
CAVE! Et godt råd: I Preferences kan vælges, hvordan programmet skal opføre sig i forbindelse med 'Font requests'. Afvis ønsker fra Word, Excel og andre MS Office-programmer - Microsoft software er - også - i denne sammenhæng dum.
Det er i øvrigt tankevækkende at informere sig på Linotype-websitet, om hvor meget skrifter koster. Et eksempel: 'Neue Helvetica Family Value Pack' kan erhverves for 799,00 euro (excl. VAT).

Blogged with Flock

tirsdag, august 07, 2007

Nye iMacs, MiniMac, iLife og iWork udgaver!

Apple præsenterede tirsdag nye udgaver af deres iMac serie af alt-i-et computere.Ganske heftige maskiner på processorkraft (Core 2 Duo som er en dobbelt processor, altså en ganske fed ting til f.eks. Photoshop), med den hurtigste oppe på 2.8 Giga hertz (helt sikkert hurtigere end min MacPro til de fleste opgaver, altså alt udover 3D ting). Anyway priserne starter omkring de 9000 kr. for en iMac med en stor 20" bred fladskærm, 250 GB harddisk og 1 GB RAM. Det sidste er tilrådeligt at opgradere med det samme, hvis man har Photoshop eller andet layout og billede behandlings program installeret. Man kan komme langt med 1 GB RAM, men Intel Macs'ne æder RAM, så at køre en maskine med "kun" 1 GB RAM er totalt tåbeligt, hvis man bare vil udnytte lidt af maskinernes kraft. Mac Minien blev også opgraderet, men med mindre man elsker den lille formfaktor, så er iMac's et meget bedre køb.

Se priserne
og omtale på Apples hjemmeside.

Der kom også nye udgaver af iWork og iLife pakkerne. Sidst nævnte følger med, når man køber en ny Mac, og er sgu en af de fedeste ting Apple laver. Et liv uden iPhoto er næsten ikke til at bære, når man bruger det som jeg gør. De andre dele af pakken, er jeg ikke den helt store bruger af, men iMovie skulle nu være endnu nemmere at gå til, og det skulle samtidigt være mere gearet til f.eks. webbrug, så det er nok muligt at jeg skulle til at organisere alle mine DV bånd/film, på samme måde som iPhoto har gjort for mine digitale billeder, en ting som er blevet mulig i den nye version af iMovie. For dem som ikke er inde i de mere "professionelle" weblayout programmer, så er iWeb absolut en mulighed for at lave en fed hjemmeside og det er også en del af iLife pakken, ligesom iDVD 
til at lave DVD ud af ens videoer eller billede samlinger. Den sidste del af pakken er Garageband,
absolut en af de skæggeste programmer man kan komme i nærheden af. Med GarageBand kan alle stort set lave deres eget musik, og det er på en ganske nem og lige til måde, som kun Apple kan gøre det. Til kun 599 kr. er det billigt!



iWork er Apple's kontor programmer, d.v.s. pakken bestod af Pages og 
Keynote. Sidst nævnte er et præsentations værktøj i samme stil som Microsofts Office PowerPoint. 
Det kan også læse PowerPoint filer, og hvis man er til den slags ting, så er Keynote ret fedt. Den anden del af pakken er Pages som er Apple's layout program, d.v.s. i den nye udgave er det også blevet mere et skriveprogram som Word, men der er stadigvæk en DTP del i det, så man kan vælge om det er til det ene eller andet man skal bruge det til. Pages læser og skriver Word filer, så det kan sagtens erstatte Microsoft Word. I den nye udgave af iWork 08 er der så også kommet et regneark, kaldet Numbers (fede navne), så det nu helt er muligt at smide (Microsoft og) Office pakken ud ad døren, da Numbers så erstatter Excel, og de 2 andre programmer Word og PowerPoint, altså en hel suite fra Apple's side af, så goodbyeruth Microsoft bliv væk! Og alt det kun for 599 kr. En 30 dages demo, kan hentes her: iWork 08 trial version.


søndag, august 05, 2007

Så er sommer kommet eller gået?

Tjaa ikke helt til at finde ud af med det vejr vi har, men en ting virker sikkert og det er at Apple kommer med et par hardware opdateringer på tirsdag den syvende august. Om det så bliver iMac eller MacPro, eller noget helt tredje det ved vist kun Steve Jobs selv, men det skulle være Macintosh orienteret. Det sker klokken 10 lokal tid, så det er engang efter klokken spisetid i danmark, at man kan se resultatet på f.eks. den danske AppleStore.

lørdag, juli 21, 2007

Endnu billigere software

Peter har skrevet et par indlæg om Macupdate's tilbudspakke med software - og det da ganske rigtigt et godt tilbud ($49). Men her vil jeg nævne et par endnu bedre tilbud, nemlig aldeles GRATIS software, som rykker!

Først Quicksilver - et søgeredskab, men også meget mere. Slår fx Spotlight eller Google Desktop med adskillige længder. Kan beskrives vidt og bredt, men herfra er kun én ting at sige: prøv det!


Dernæst Shrook - en fuldfed RSS og Atom newsreader. Du kan endog logge ind på din shrook.com konto (gratis) fra en hvilken-som-helst computer med webbrowser, synkronisere og læse - når du kommer tilbage til Shrook, véd programmet, hvad du har kigget på, mens du var væk. Hent det her.

Og til sidst Flock - 'den sociale webbrowser', som netop er kommet i en version 0.9.0.1 Programmet bygger på samme Mozilla engine som fx Firefox, giver mulighed for at skrive til udvalgte blogs uden at have dem åbne (fx dette indlæg), har en avanceret søgefunktion (umiddelbart med forkærlighed for Yahoo, men det kan nemt omgås til fordel for bl.a. Google) - hvad med at kunne søge direkte i Wikipedia fra browserens søgefelt? - det er kræs. Læg dertil mulighed for upload af fotos til bl.a. Flickr (men ikke Picassaweb), 'media bar' i browser-vinduet til fotos eller Youtube videoer, Feed-læser, Web clipboard mv. Klik for at hente det
Flock N Roll

Og sådan er der så meget - om software er gratis, billig eller dyr har ikke nødvendigvis ret meget med kvaliteten at gøre. Husk blot (som Arthur Naimann skrev i The Macintosh Bible): det er rigtigt, at 90% af al software er noget lort ... men på den anden side, 90% af ALTING er noget lort. Det drejer sig bare om at finde de 10%, og glemme alt om resten.

tirsdag, juli 17, 2007

Tilbudet er forlænget og er nu endnu bedre!

Se mere på http://www.mupromo.com/ software for ca. 434 US$ (ca. 2342 dkr.) for kun 49$ (ca. 264 dkr.) det er sgu billigt, så billigt så dem der ikke køber det er helt sikkert folk som aldrig køber deres software, men kun henter det på pirat steder og andet ulovligt! Hmmmm! Sikkert samme mennesker som ikke kan/vil skrive på en blog! Altså kriminelle!

mandag, juli 09, 2007

Super duper sommer tilbud (også i regnvejr)!

For et stykke tid siden, præsenterede nogle som kalder sig MacHeist et supertilbud på en samlet bunke Mac software (som jeg smed 50$ efter). Og nu følger MacUpdate efter med et lignene super tilbud, 
nemlig ; SRS iWOW (som er noget audio forbedring til iTunes, men jeg kender det ikke rigtig), GarageSale (som er et auktions værktøj til Ebay, igen siger mig ikk møj, men det kan jo være det lige er det man leder efter?), Cocktail (genialt stykke system software kontrol, som nemt kan blive en stor hjælp i hverdagen), ProfCast (endnu et værktøj jeg ikke kender meget til, men noget med podcast?), Amadeus Pro (lyd redigerings software, som også kan håndtere Mp3 filer), Fetch (virkelig godt FTP software til f.eks. hjemmeside vedligeholdelse), GraphicConverter (simplethen et af de bedste stykker shareware der findes, har altid ligget i program mappen på mine Macs, det kan meget mere end bare at konvertere grafik), Little Snitch (uundværligt stykke software, for folk med f.eks. pirat Adobe programmer, som "ringer hjem" (CS2 og 3), med det så kan man bestemme hvad/hvilken trafik som ens Mac sender ud), Intaglio (kender det ikke, men det gør det jo ikke til et dårligt stykke software) og tilsidst, TechTool Pro (som har overtaget efter Norton ikke kunne finde ud af at lave godt reparations software til Mac OS X). Hele bunken repræsentere en værdi på 434 $, men sælges i en begrænset periode (indtil søndag d. 15 juli, forlænget til d. 19) til kun 49 US$ (eller ca. 267 dkr.), det er sgu et godt tilbud. 
Man køber ikke katten i sækken, da alle programmer kan hentes og afprøves først, inden køb. Klik på de respektive program navne for at gå til programmets hjemmeside, eller klik på overskriften for at gå til http://www.mupromo.com/ som er det sted hvor man kan købe programmerne fra med dette gode tilbud.

mandag, juli 02, 2007

SommerTime

Så er det blevet juli måned, og sommeren er blevet mere eller mindre officiel, d.v.s vejret er ret vådt, men det er jo også Roskilde tid, så det er vel meget naturligt. 
Anyway jeg håber alle får en god sommer.                  Hilsen Peter.
p.s. Anders kom på som nr. 8 som registrerede sig, så nu ser listen sådan her ud; mig, Allan, Søren U, Lars S. Jon, Olle, Lars W. og så Anders. Dem som har fået invitationer af mig til blog'n men ikke har set sig "tid" til at registrere sig er: Jannie, Marina, Mille, Gutte (som dog har skrevet en kommentar), Preben Jes, Henrik R. Renato, Kim, Morten og Wawa. Det er dem som jeg har email adresser på. Der er selvfølgelig flere xGrafixere men det var hvad jeg kunne finde.

lørdag, juni 30, 2007

QuickTime

Apple's QuickTime kan en masse, men hvis man ser og henter film på nettet, så opdager man hurtigt, at det er ikke alt som er understøttet af film og billede formater fra Apple's side af. Et codec (film format) som ikke er understøttet og som er meget populært hvis man lægger film ud på nettet er DivX. Afspilleren til det er ganske gratis og kan hentes på www.divx.com. DivX har en del fordele frem for QuickTime afspilleren, da den som standard kan afspille film i fuldskærm, noget som QuickTime afspilleren ikke kan, med mindre man hacker den lidt, eller punger ud for Pro udgaven. DivX har også en hosting facilitet, hvor man kan se en masse videoer i høj kvalitet, blandt andet en personlig favorit for mig, nemlig Mylene Farmer nummeret Sans-logique som er i mine øjne den flotteste video der nogensinde er lavet.

Udover DivX så er der også en ganske god afspiller som hedder VLC, den kan afspille stortset næsten alt og samtidigt gøre det i fuldskærm. Den kan også bruges til at afspille DVD'er og hvis man har en række film klip, så kan de sættes til at afspilles efter hinanden, så det hele fremstår som en sammenhængende film.

Der findes også et par udvidelser til QuickTime blandt andet det som skal bruges hos de fleste danske medie udbydere (DR, TV2 og Politiken f.eks.). Flip4Mac gør at man kan se Windows Media filer. Det fungerer ikke altid lige godt, men det er ofte den eneste mulighed.

Et andet universelt QuickTime plug-in er Perian som lige er kommet i en ny version (og faktisk oversagen til at jeg skriver dette blog indlæg). De reklamerer med at det er en slags svejtserkniv for QuickTime, så der er ikke det som det ikke kan og så er det gratis.     

P.S. De 2 billeder er taget med mit nyeste legetøj, en 180mm Sigma macro tele.

onsdag, juni 27, 2007

Hvordan fungerer en markør?

En computer med styresystem og mere er jo et avanceret beast, men på www.1-click.jp får man en forklaring på hvordan det fungerer. Ved hjælp af den nyeste mikroskop teknik så kan man se hvordan det er, nedenunder overfladen.

mandag, juni 18, 2007

Bryce 3D gratis!

Bryce 3D er et gammelkendt godt Mac program (men nu også til Windows) som oprindeligt var lavet til at kunne lave nogle fantastiske kunstige 3D natur miljøer, nemt og hurtigt. Nu er det vist meget mere end det, som det kan, anyway det kan gratis hentes på deres hjemmeside og for små US 20$ kan man opdatere til den nyeste version (6), men 5.5 som er den der er gratis fungerer sikkert ganske udemærket, men det er jo nemt (og gratis) at afprøve. Så det er bare at give sig i kast med det. Der er en stor brugergruppe, men masser af forskellige modeller og andet man kan se og lege med, men jeg er ikke rigtig til 3D, så jeg aner ikke så meget om det.

fredag, juni 15, 2007

Nok mest for drenge!


Edit 11/11/10 Den oprindelige video fra YouTube er blevet spæret, men har fundet dette eksemplar i stedet.

onsdag, juni 13, 2007

På vej

Hej alle, så er det officielt, jeg er kommet på skole i Island
og skal starte min uddannelse den 20. august. Det er på Kunstakademiets
Læreruddannelse og jeg glæder mig til at prøve kræfter med noget nyt.
Kærligst
Jon

tirsdag, juni 12, 2007

Kønne ting!


Det her har fået mig til at tænke på en tur syd på, for det er sakssussme flot der nede på Møn.

Genial brug af QuickTime VR.
Klik på Billedet for at se hele serien i 360° view!

Tjaa Grafixerne er jo nogle døde nogen!

For der sker jo ikk møj her! Der skete heller ikke møj, da Apple's direktør Steve Jobs holdte årets tale til Mac udviklerfolket på WWDC i SF (World Wide Developer Conference, San Fransico), men den næste revision af Apple's Macintosh styresystem Mac OSX 10.5 Leopard, er på vej og vil ankomme engang i oktober. Der er en helt masse spændende ting i den, blandt andet Time Machine, som er en uhyre smart indbygget back-up, der giver mulighed for at gå tilbage i ens handlinger, så man f.eks. kan få fat i en fil som man havde for 3 uger siden, men som nu er forsvundet (slettet?). 

Hele keynoten (talen) kan ses på dette link og er en ganske underholdende oplevelse.


Men FOLKS få lige fingeren ud, og skriv et eller andet!

onsdag, juni 06, 2007

Slappe af med TV (uden)!

Når man en sen aften, ikke har tid til at tænde TV'et og slappe lidt af, eller måske slet ikke er i nærheden af et TV, ja så er der råd at hente hos http://zattoo.com/ som har et smart lille program, der kan vise følgende TV stationer (gratis) danske; DR1, DR2, TV2, svenske; SVT1, SVT2, norske; NRK1, NRK2, tyske; ARD, ZDF og TVPolonia (polsk tv). Det fungerer ganske fint, men kræver en god stabil internetforbindelse og der kan være lidt udfald (specielt på de danske kanaler) i bedste sende tid. Anyway det er sgu smart, kan anbefales!

tirsdag, juni 05, 2007

Nye Apple bærbare!




Så har Apple lanceret nye Pro bærbare, og prisen har fået et nøk nedad og hastigheden op ad, så det ser ganske godt ud.

°Den billigste:

2.2GHz Intel Core 2 Duo
1440 x 900 resolution
2GB memory
120GB hard drive1
8x double-layer SuperDrive
NVIDIA GeForce 8600M GT
Ready to ship: 3 days
Free Shipping

DKK 13.615,00
(DKK 10.892,00 ex VAT)

°prisen er igennem Apple uddannelses Store, men alle kan stort set få den til den pris, da Apple selv sjældent (jeg har aldrig oplevet det) tjekker om man er tilknyttet en uddannelses institiution, eller er under uddannelse. Man kan også opnå samme rabat, som Sonofon kunde.

søndag, juni 03, 2007

Online stress værktøj!

Nogen dage kan være rimelig stressene, så nogle gange kan det være godt at bruge noget som f.eks. www.rabailkal.com til at få det hele til at fungere igen.

lørdag, juni 02, 2007

Hyggelig komsammen!


Tak for en hyggelig aften!
Og Mille du mailer lige dit konto nr. til din bank, så jeg kan sende lidt penge for det dejlige mad (store lækre steaks, salat, ovnbagte kartofler, godebrød, vin og andre fornødenheder som gjorde aftenen til en hyggelig stund ude i Sankt Hansgade sammen med de andre Grafix'ere). Det må gentages! :-)

fredag, juni 01, 2007

Mere foto

Goecker holder en del seminarer (15. juni) om blandt andet Apple's Aperture, Adobe Lightroom og diverse "Powerdemoer" på/om Canon EOS og Nikon, se mere på linkene.

onsdag, maj 30, 2007

Fredagens arrangement!

I følge Mille dukker
følgende op på fredag:

√Anders B.
√Wawwa O.
√Lars S.
√Peter S
√Olle T.
√Kim (flere Kims?)
√Allan …siges der ;-)
√Jon M.
∕Jannie J.
Kim (som osse passer Oskar)
√Mille D.
√Henrik R.

Så må vi bare håbe vejret og humøret er fint!

søndag, maj 27, 2007

Speed of Light (ikke gratis fotoseminar)

Sakset fra Apples hjemmeside:

Speed of Light - Årets fotoevent
Nikon, Apple og Epson afholder fredag den 22. juni årets fotoevent! Den verdenskendte, amerikanske fotograf Joe McNally vil fotografere, inspirere og trylle med Nikons trådløse flash system ”creative lightning system”, hvorefter Apple overtager med den professionelle fotografs værktøj, Aperture, styring af processen fra capture til output. Epson slutter af med at vise, hvordan du får det perfekte billede på papir - lige fra indstilling af printer, det rigtige papir og til de rigtige farver.

Gratis seminar om fotografering


Apple holder et gratis seminar om Aperture 1.5 og Photoshop CS3, torsdag den 7. juni i Cinemaxx på Fisketorvet. (se mere på linket, som er dette indlægs titel). Tidligere på samme dag afholdes også et FinalCut Studio 2 seminar.

Ny Alliance logo konkurrence!


Nyalliance har udskrevet en logo konkurrence, men deadlinen er d. 1. juni, så man skal have travlt.

Sakset fra deres hjemmeside:
Billedet er ikke fra deres hjemmeside,
men fra Kommunikations Forums.


Hjælp os med vores logo

Er du kreativ? Har du en god idé til vores logo? Så send det til os.
Lad tankerne få frit spil – de eneste krav er, at Ny Alliance’s blå farve indgår, og at logoet symboliserer noget af det, vi står for: nytænkning, samarbejde og globalt udsyn.

Farvekoderne til Nyalliance.dk er: Rød Pantone 186C - Blå Pantone 296C. Skrifttypen er Max black og Max book.

Du kan indsende dit forslag på
nyalliance@nyalliance.dk
, hvor du skriver 'Logo konkurrence' i overskriften. Deadline er den 1. juni 2007. Herefter vil vi gennemgå idéerne og vælge det, vi synes, der bedst udtrykker, hvad Ny Alliance vil. Vinderen får – ud over æren – 5.000 kr.

Vi glæder os til at se, hvad I kan finde på.


Personligt holder jeg mig stadigvæk til "håndtasken", det andet er lidt for "populistisk" ?

fredag, maj 25, 2007


Hej, jeg er Sentas når jeg er på nettet, men som de fleste ved så er mit navn Allan C.
Grafix har fyldt en del i mit liv, i ’89 da jeg blev ledigt, så søgte jeg ind på TIC i Ravnsborggade, som jeg kendte fra Databiblioteket, med overbiblitokaren Birgit Linnebo, (den søde pige/kvinde)
Der mødte jeg vejlederen Bente som sendte mig over til Olle Thorup, i et baghus på Nørrebrogade 14D.
Her sad folk ved et langt bord og arbejdede med Mac’er fortrinvis SE’ere + 1 enkelt SE30 hvortil der var knyttet en megastor farveskærm (21" eller 24" med 256 farver), alle Mac-computere… uha noget nyt,
Jeg kom i audiens hos Olle og en Jørgen Høiland nogle dage senere, og viste mine hjemmeproducerede prøver frem (en matrix/nåle-printer) Det var en ynk at se på, men det var det bedste Olivetti’en formåede… Jeg blev godkendt, og kunne starte en ca 3,5 mdr. senere…
Det blev en spændende tid, med nye computere, nye programmer f.x. PageMaker og nogle monsteropgaver for skolevæsnet, masser af tabeller og små 100 sider. Der blev også introduceret Adobe Illustrator og der var vist også en enkelt udgave af FreeHand. Det var en spas, når de værste hurdler var overstået. Fra denne tid vil jeg gerne hilse Jakob Brandt-Pedersen, nervøse Maria, Jens Rådal Jacobsen, Danny Lund, Giite Mallung, Jørgen Jensen, nu ansat skolevæsnet IC, Nina Nygaard, Finn Mott, Jørgen og Olle, Pedellerne Eivind og Allan, Marie Karlsson, Marianne Ritschel, Karl-Erik Andersen og lang række andre menesker der mere eller mindre grad har haft indflydelse på mig, der var pigerne der lavede PUF-dragen, men som jeg ikke kan huske navnene på.
Tiden gik hurtigt, og en aften, hvor Jørgen som sædvanligt arbejde sent, for han havde mange jern igang, han fik besøg af 2 folk som ville se hvordan en moderne tegnestue så ud, det var Poul Dyrhauge Gregersen og hans AD’er Axel Holm, og da de spurgte om hvor de skulle skaffe sådan en person der kunne betjene de computere, som de påtænkte at anskaffe, så svarede Jørgen at de bare kunne ansætte ham der, hvilket var min ringe person. 4,5 mdr. og tog afsked med TIC/Grafix og startede hos Dyrhauge Reklame & Marketing i Store Regnegade 26.
Det var så min tid som langtidsledig–og aktiveret i TIC/Grafix.

En Grafix blog, hvad skal man bruge det til?

Hej halløj og goddag!

En tanke jeg fik forleden, her i denne Blog alder vi er i, var at lave en Blog for X-grafixere.

Et sted hvor vi kan efterlyse, forespørge, udlode, give væk, købe sælge bytte, give gode råd eller dårlige, annoncere sit liv eller død, fortælle ting der er gode at vide og ting som man skal holde sig fra, sælge en god idé. Måske skal man bruge en til noget arbejde, eller kender en som leder. Måske har man lige problemer med den der dims, eller har lige fundet ud af, hvordan den fungerer. Som skrevet alt fra gode råd til bare et lille samfund af "gamle" mennesker som engang havde et fælles sted på det indre Nørrebro!

Anyway første punkt, må vel være den lille sammenkomst hos Mille. Hvor der skal fejres at Jon forlader landet!

"fredag d. 1 juni
–vi bor stadig i Sankt Hans Gade, nummer 30 og har et fællesrum + gård som er rigtigt fint til sådan en aften.
Der er også et køkken hvor vi kan lave mad, (medmindre vi skulle få mad udefra…???)
Har nogen et andet sted som kunne være bedre, så sig endelig til

til middag kl. (ca.) 20 medbring drikkevare

til at lave mad kl ca. 18"


Mille har denne email adresse: draiby at tiscali.dk

Hilsen Peter