torsdag, april 21, 2011

Skulle skrive

Tjaa tiden går, og jeg mangler inspiration til at føre noget ned. Jeg skulle skrive om Apple's netop offenlig gjorte kvartals regnskab. Om den iPad 2 som lige nu er et sted i mellem Holland og Danmark, men på grund af påsken ikke når frem til mig før på tirsdag d. 26 april, en måned og en dag efter at jeg bestilte den. Skulle vel egentlig også skrive om det fede nye kamera, som jeg fik købt. Et kamera for alle, da det både er vandtæt og stødtæt. Skyder video i full HD, har indbygget GPS, højdemåler, kompas og af en eller anden grund barometer. Jeg kunne vel også skrive om mine oplevelser med at skifte min interne harddisk ud i min iMac, med en ny stor 3 TB og om at jeg har pillet mit DVD drev ud, og sat en SSD "HD" i. Om hvor hurtigt det bare sprøjter der ud af, med sådan en disk i, i stedet for en normal spindende roterende harddisk. Det kan virkelig anbefales, selv om det giver lidt problemer med at finde plads, når man går fra en 1 TB harddisk, der stort set er/var fyldt op, til en 120 GB SSD. Men som sagt, det er det værd. Det er ligesom at få en hel ny (hurtigere) maskine.

Og hvad er et blog indlæg uden et eller andet visuelt, så her er en video af min iMac, som jeg genstarter :-)

Ingen kommentarer: