onsdag, maj 04, 2011

Nye iMac's

Apple opdaterede iMac linien i går tirsdag, med nye modeller. Alle iMac's har nu fået det nyeste Intel bundkort teknologi kaldet Sandy Bridge. Det betyder samtidigt at alle modeller nu er QuadCore med Intel Core i5 og i7 med hastigheder fra 2.5 GHz på den mindste 21.5" til top modellen af 27" modellerne med en 3.4 Ghz QuadCore i7. Priserne går fra omkring 8500 kr. for den mindste 21.5".  De store 27" iMac's koster fra ca.  12000 kr. Det helt nye i serien er at der nu er kommet en længe ventet afløser for det nu haltene FireWire, som var strandet på 800 Mbit overførsel, en hastighed som én moderne harddisk sagtens kan saturere. Så det var på tid der kom noget hurtigere. Og med ThunderBolt, som det nye interface hedder, så har Apple netop fået det. Det nye interface er mere eller mindre en PCI port på et kabel. Så mulighederne er mange, når der efterhånden kommer tilbehør til den nye standard. Apple bruger samtidigt ThunderBolt porten til Display port, faktisk så er stikket det samme som MiniDisplay porten, Apple har haft på deres hardware de seneste år. Og da de store iMac 27" har 2 Thunderbolt porte, så det er nu muligt at sætte 2 eksterne skærme til, så de 2 GB RAM som man kan tilvælge til grafikkortet (AMD Radeon HD 6970M) fuldt ud kan bruges, hvis man smækker et par store skærme på.

Ingen kommentarer: