tirsdag, juni 10, 2008

----------> 11 juli <----------



Der er kommet en video op af Steve's tale til folket (altså udviklerne på World Wide Develeloper Conference WWDC i San Fransisco Californien) om blandt andet iPhone, se præsentationen på dette link. Det fremgår også ganske tydeligt af video'n (synes jeg), at Apple nok ikke har Steve Jobs som chef i ret lang tid endnu, han ser næsten uhyggelig tynd ud, så den kræft som han blev opereret for i 2003-4, nok ikke helt er forsvundet, desværre. Anyway jeg er så gearet på at købe en iPhone, så d. 11 juli er alt alt for langt væk. Så er det jo bare, hvad der skal ske med min iPod Touch?

iPhone will rule the World!
ja den vil
..
.

Fandt lige en kort 60 sekunders udgave af Steves keynote:



onsdag, juni 04, 2008

Sankt Jørgen Sø unterwater!



Nyt legetøj, et Sanyo Xacti VPC CA-65 vandtæt video kamera (til 1.5 meter dybde), kunne ikke rigtig finde en løsning til mit Canon (regnslag), så legetøjet blev indkøbt til en våd sommer. Det er så også derfor, at vi nu har sol sol sol sol og atter sol hele dagen og også når man gerne vil sove, hmmm! Nå'm jeg hoppede med fødder i Sankt Jørgens Sø og filmede lidt, skal siges at video kvaliteten er væsentlig bedre end en blog video lader ane, så jeg har så også smidt et still billede op, hvilket kameraet også kan, altså tage almindelige billeder, 6 mega pixels. Video kvaliteten er 640X480 pixels med 30 fps. Altså fint nok til et almindelig gammeldags TV, men HD er det ikke.

mandag, juni 02, 2008

10.000 kr's TV-Glad logo konkurrence!

TV-Glad afholder en logo konkurrence hvor beløningen er 10.000 kr. hvis ens forslag er det vindende, klik på billedet for at se betingelser og tidsramme.

Udsnit af konkurrence teksten:

TV–Glad udskriver logokonkurrence
Vi udlodder en præmie på kr. 10.000 til det valgte logo
Forslag sendes pr. post, mail eller afleveres på Glad,
så det er os i hænde senest mandag d. 16. juni 2008
TV–Glad har det seneste år iværksat en række nye tiltag.
Glad Radio og Glad Tegnestue har set dagens lys og vores
fagskole har bl.a. startet en ny Glad Køkkenskole linie,
Glad Animation og en Glad Teater uddannelse. Derudover
er der etableret nye TV–Glad afdelinger i Aabenraa og Norge.
• Vi ønsker et logo der passer til os idag…
TV–Glad er blevet meget mere end tv
• Det skal være muligt at binde underidentiteter eller titler
på/sammen med logoet, så nye afdelinger og initiativer får
deres egen identitet, og stadig “være” Glad.
F.eks. Glad Køkken, Glad Teater, Radio Glad, TV–Glad Aabenraa
• Vores nye logo skal både fungere godt på TV, f.eks. kunne
animeres, og på nettet på tryk mv.
Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte
os via logokonkurrence@tv-glad.dk eller 3812 0100.
Du kan også aftale et besøg hos os – spørg efter Ryan!

OBS! Læste lige en kommentar, og for at få det helt præcist formuleret, så er denne konkurrence altså udløbet for længst!

onsdag, maj 28, 2008

Winter kills!



Åh ja, jeg nåede aldrig ind og se Cure da de gæstede tidligere på året, og Yazoo nåede at blive udsolgt, da Lars Sørensen ikke kunne få snøvlet sig færdig til at købe nogle billetter! Men jeg bestemte mig til at cykle forbi Falkoner Centeret og se om jeg ikke kunne komme ind og se/høre dem. Lidt snakken frem og tilbage med diverse koncert folk, fik mig til at spørge en svensker ude foran, og vupti manden havde et par billetter i overskud, åbenbart så var nogle i gruppen (der var en 6-7 svenskere) ikke kommet over på den rigtige side af Øresund, så jeg fik (købte) en billet. Jeg ringede så til Lars Nordmand, da det nu var hans fødselsdag, men han var ikke til at træffe, så jeg gik inden for, men måtte dog aflevere min fototaske inden. Man blev også visiteret, noget overfladisk, da jeg både havde det ene og det andet i mine lommer incl. min Leatherman som så kom til koncert. Yazoo havde givet koncert dagen i forvejen, så den jeg kom til, var nummer to i rækken. Gårdsdagens oplevelse spænede fra det pinagtige, hvis man læser Berlingske's anmeldelse, til de mere positive, Gaffa, Ekstra Bladet eller Jyllands Posten. Sidst nævnte har også et interview med den ene halvdel af Yazoo, Vince Clarke. Det giver lidt indblik i den lille stille mandsperson. Anyway jeg tror jeg vil give koncerten 4 stjerner ud af 6, visuelt var det meget flot, hvilket også skulle fremgå af mine 2 billeder jeg tog med min mobil. Lyden har jeg sværere ved at udtale mig om, da jeg stod helt oppe ved scenen, ved siden af det ene bastårn. Men mit favorit nummer var uden tvivl Winter Kills, et af de mere downtempo numre, som lod Alisons stemme komme smukt til udfoldelse, og netop hendes stemme er som den altid har været, selv om, hun nu nærmere sig de halvtreds. Det var ganske skægt at se det store menneske danse lidt på stedet som en anden lille pige, som om hun stadig var tyve og firserne stadig var unge. Vince Clarke der imod, lignede mere eller mindre (måske mindre, han er faktisk mindre end Alison Moyet), en vampyr i sort jakkesæt. Der var ikke møj gå i ham, han stod og trykkede lidt på sit keyboard og kikkede på sin Mac, men ellers så skete der ikke meget fra hans side af. Men sådan har han altid været, så det kan man vel næppe klandre ham for. De 2 koncerter i København var/er begyndelse på en verdens turne, som vist ender i Californien d. 24 juli.

lørdag, maj 24, 2008

Så rykker Google igen!

På translate.google.com kan man få oversat hele websider til dansk, eller fra dansk til mange forskellige sprog, indtil videre; Arabisk, Bulgarsk, Dansk, Engelsk, Finsk, Fransk, Græsk, Hindi, Hollandsk, Italiensk, Japansk, Kinesisk (forenklet), Kinesisk (Traditionelt), Koreansk, Kroatisk, Norsk, Polsk, Portugisisk, Rumænsk, Russisk, Spansk, Svensk, Tjekkisk og f.eks. så bliver denne blogs info tekst til følgende på tysk:

Grafix ist ein Ort, wo wir können, suchen, abfragen, zu vertreiben, zu verschenken, kaufen, verkaufen, tauschen, geben gute Ratschläge oder schlecht, bewerben sein Leben oder Tod, Dinge zu sagen, dass es gut zu wissen, und Dinge, die wir sollten weg vom Aufenthalt, verkaufen Sie ein gute Idee. Vielleicht sollten Sie für ein einiges an Arbeit, oder wissen von einem als Marktführer. Vielleicht hast du nur Probleme mit der Spielerei, oder haben gerade herausgefunden, wie es funktioniert.


Eller fransk:

Grafix est un lieu où nous pouvons recherche, d'interrogation, de distribuer, de céder, vendre acheter échanger, donner de bons conseils ou mauvaise, la publicité pour sa vie ou de mort, pour dire les choses qui sont bonnes à savoir et des choses que nous devrions rester à l'écart, de vendre un bonne idée. Peut-être que vous devriez utiliser un pour certains travaux, ou si vous connaissez l'un d'eux comme chef de file. Peut-être que vous venez de problèmes avec le gadget, ou ont viens de découvrir comment ça marche.

Måske Hindi:

Grafix एक स्थान है जहाँ हम कर सकते हैं खोज , क्वेरी , वितरित , तो दूर , खरीदने बेचने की मुद्रा , सलाह देना अच्छा है या बुरा , उनके जीवन का विज्ञापन या मृत्यु के लिए कह रहे हैं कि अच्छी बातों को जानता है कि हम और चीजों से दूर रहना चाहिए , बेच अच्छा विचार है . शायद आप कुछ काम के लिए किसी एक का प्रयोग करना चाहिए , या जानते एक नेता के रूप में . शायद आप सिर्फ समस्याओं के साथ नौटंकी , या अभी पता चला कि कैसे यह काम करता है .


Tilbage til dansk fra hindi:

Grafix er et sted hvor vi kan søge, forespørgsel, distribueret, væk, sælge valuta til at købe, rådgive god eller dårlig, hans liv eller død for de annoncer, siger gode ting, som vi kender og Bør ophold væk fra ting, som sælger god idé. Du kan arbejde for nogle man skal bruge, eller kendt som en leder. Du kan kun problemer med nautanki, eller bare fundet ud af, hvordan det virker.

Viser at det fungerer rimeligt godt, men meningen i sætningen forsvinder lidt i oversættelsen.

Men som vi siger på polsk: jest niesamowicie inteligentny go tutaj!

tirsdag, maj 20, 2008

Jeg just luuuuve min iPod Touch!


Se bare denne video, lavet med Garageband og en iPod Touch, det er sgudda ekstremt fedt!

torsdag, maj 08, 2008

Ny version af OpenOffice!


Jeg opdagede lige at der var kommet en ny version af det gratis skrive (Word), regneark (Excel), præsentation (PowerPoint), database (Access? findes ikke i Mac versionen af Office) og tegneprogram (intet tilsvarende i Microsofts Office pakke, så vidt jeg ved). Anyway det ser fint ud, og som Mac bruger skulle det oven i købet være bedre til at åbne Microsofts egne filer (fra Windows Office udgaven) end den sløve Office pakke som de selv laver til vores dejlige Mac platform.


Det nye (for en Macbruger) med Open Office er at det nu kommer i en "Aqua" udgave som standard. De tidligere udgaver af kontor pakken, skulle køre i noget som Apple kalder X11. En slags Linux brugerflade (det hedder vist X Windows, men jeg er ikke helt klar over sammenhængen), som gjorde at Open Office ikke helt føltes som et Mac program. Hvilket så var løst i en udgave af OpenOffice, som hed(hedder) NeoOffice, der kørte (kører) med en tillempet Aqua brugerflade i en blanding af Mac system og Java kode. Sidst nævnte har så også gjort det lidt sløvt at starte op, men det fungerede fint når det var i gang. Mine datids udtryk går på, at jeg mener at NeoOffice projektet vil forsvinde i det øjeblik at OpenOffice pakken kommer ud af sit beta stade og bliver et fuldt  (Aqua) Mac OS X program. Anyways hent selv og se mere på dette link: http://marketing.openoffice.org/3.0/announcementbeta.html 


Apple Pro seminar


Apple afholder igen et seminar for nogle af deres produkt grene, video, foto og musik! Det foregår på Fisketorvet i København i CineMaxX biografen. Den 29 maj, se mere på dette link om tilmelding og mere: 

onsdag, april 16, 2008

Så er der udsalg igen! "Opdateret!"

OBS! OBS! Alle programmer i MacUpdate pakken er låst op, så det betyder at man får Paralles softwaren med under alle omstændigheder, så i betragtning af, at det alene koster mere end hele anskaffelses prisen for program pakken, så er der nu slet ikke nogen tvivl om at man skal købe pakken.


Sidste år skrev jeg vist om MacHeist eller var det om MacUpdates software bundle tilbud, og nu er de sgu på gaden igen med endnu en omgang fine tilbud, altså både MacHeist og MacUpdate. Sidstnævnte er i år lidt dyrere end sidste år, men indbefatter i år (hvis der bliver solgt nok pakker) f.eks. også Paralles Desktop software, som integrerer Windows på smukkeste vis (så smukt det nu kan blive at se Windows køre på en Mac) i Mac OSX på en nyere Macintosh (altså dem med Intel processorer). Anyway MacUpdate pakken koster 65$ eller ca. 303 danske kroner, Paralles Desktop koster f.eks. alene 590 kr. så man får en hel del for pengene. Den fulde liste af software, kan ses på dette MacUpdate link. MacHeist bundlen til kun 49$ (eller ca. 230 kr.) indbefatter hele 3 fede spil fra Pangea nemlig Enigmo, Bugdom 2 og Nanosaur 2 og en hel del andre små (og større) programmer, f.eks. WriteRoom som er det ultimative skriveprogram hvis man skal have en historie for hånden, men hele listen kan ses på dette MacHeist link.

mandag, april 07, 2008

Altså altså fremtiden



Min fedeste Mac nogensinde, bliver sgu bare smartere og smartere, efterhånden som udviklere får lavet flere og flere ting til den. Det drejer sig selvfølgelig om min iPod Touch (eller min iPhone, når den kommer i den næste version).

Inden længe, så kan man vel køre World of Warcraft på den :-)

Igennem internettet, kan man f.eks. allerede bruge Photoshop, eller ihvertfald den nye gratis online udgave der findes på dette link.

tirsdag, april 01, 2008

Tjaa, der sker sgu ting og sager!

Jeg blev kontaktet af 2 politi folk i dag. Åbenbart så følger PET med i alverdens internet kommunikation, og så også denne blog. Anyway det ringede på min dør og en myndig stemme fortalte, at det var politiet, og de gerne lige ville spørge mig om et par ting. Flere begivenheder røg igennem mit hoved, havde jeg betalt licens, kørt for hurtigt, fotograferet hvor jeg ikke måtte eller hvad havde jeg gjort? Min mobil skrattede lidt, og en SMS løb ind på den. Alt imens jeg prøvede at finde ud af hvorfor at politiet ville snakke med mig. Nå'm jeg lukkede dem ind, og den ene begyndte at spørge mig om alt muligt, min politiske holdning, mine interesser, mit job og mine gamle jobs og hvad jeg lavede nu. Jeg kunne jo kun svare sandt og begyndte på en længere udredning, som dog blev afbrudt af den anden betjent, som åbenbart fik en eller anden oplysning i sin øresnegl og betjenten som havde spurgt mig, sagde hurtigt "tak, vi vender tilbage senere" og de 2 forsvandt ned af trappen, med mig stående som et kæmpe spørgsmålstegn tilbage i min lejlighed. Underligt, og svært fascinerende, men når man har læst Blekinge gaden banden bøgerne, på ingen måder utroligt! Hvad sker der nu?

torsdag, marts 13, 2008

Tusind D-mark


Jeg fik Blekingegade banden bøgerne af min fader i julegave og er nået lidt ind i bind to af de ganske tykke bøger. Og så slog det mig pludseligt, at jeg har tilknytning til banden. Eller rettere jeg har flere tilknytninger til banden. Den første er lidt tynd, men hvad fanden, 1) Jeg er ved at læse bøgerne. Den næste er lige så tynd, men beviser samtidigt, at ganske mange må have en eller anden forbindelse til Blekingebanden, nr. 2 er nemlig 2) Jeg har flere TV-2 plader! Og hvad siger man så? Øhh jo forsangeren i TV-2 Steffen Brandt er nævnt i bøgerne, da han åbenbart var barndoms ven med den paranoide som kørte galt på Kongevejen i Birkerød (åh ja lad mig ikke komme ind på voldens by Birkerød, men blot nævne, afskårne ører, lig i badekar og dødsvold for hele familien og meget mere af den grusomme slags, farligt sted at bo uden tvivl) og afslørede hele banden for det ellers "på bar bund" politi. Nå'm nummer 3) Jeg kom flere gange på bandens café på Islands Brygge, Café Libratiòn (og støttede på den måde alle deres ulovligheder). Men nummer fire, er vel nok det stærkeste element; 4) En gang i december måned i firserne, da jeg var begyndt at køre taxi, fik jeg en tur fra et sted i byen (Nørrebrogade?) til et sted i Husum. Gutten, en fyr i starten af trediverne, sagde til mig, da turen endte; "du kan få den her, eller du kan også få 100 kr." turen var på ca. 80 kr. Jeg kikkede spændt på "den her", som var en tusind D-mark seddel. Efter lidt overvejelse og et skjult hurtigt blik for at se vandmærke (som var der), tog jeg i mod tusind D-mark sedlen, og sagde farvel til min kunde og forsatte ud i natten. Med en underlig spænding i min mave, var denne seddel falsk, eller var den ok. Flere gange i løbet af min nat tog jeg den enorme seddel frem og kikkede på den, stadigvæk ikke sikker på at den nu var en rigtig en. Jeg gjorde også mine tanker om hvorfor jeg havde fået den, og kom til den konklusion, at den måtte stamme fra noget narkokriminalitet af en eller anden slags, ved ikke hvorfor men det var hvad jeg tænkte. Og nu her 20 år senere kommer Blekingegade bandens røveri mod Købmagergade postkontor ind i billedet, for i mens jeg sad ude på lokummet og læste, hvad byttet var, så gik det op for mig, at den der tusind D-mark seddel måtte stamme fra netop det. For i mellem det stjålne var netop; citat fra bogen "70.000 D-mark i tusindmarksedler" .


p.s. Jeg vekslede den ude i lufthavnen dagen efter (tror det var en lørdag/søndag) og fik 3888 kr. ud af det, ganske godt for en tur på 80 kr.

p.p.s Netop det med at der nok er mange som har en eller anden tilknytning Blekindegaden banden, fandt jeg også ud af, da jeg fortalte "min historie" til folkene på TV-Glad (som jeg er tilbage på i et par måneders virkariat), min ene chef fortalte, at han var ved at komme ind i gruppen, men hoppede fra da de var for ekstreme og en anden fortalte at deres bosted var under opsyn af PET en overgang, fordi PET troede de havde tilknytning til banden.

onsdag, februar 27, 2008

Foto konkurence, Canon The Assignment


°Sommerfugl fotograferet i Tropehuset i Zoologisk have i københavn, med min Canon Eos 400D påmonteret en  Sigma 180 mm makro, uden stativ.


Canon Europa starter en ny foto konkurence op den 17. marts 2008. 
Der vil være 4 kategorier som man kan deltage i.

  • Portrait
Are you able to capture pure emotion in a single shot? Can you portray a person's life-story with one photograph? If portraiture is your passion, then submit your best work.

  • Landscape
Are people mesmerized by your images of imposing mountains? Do your city shots positively buzz with life? If landscape photography is your passion, then submit your best work.

  • Sport
Are you talented at seizing that instant when the game turns? Have you caught the moment of absolute glory on record? If sports photography is your passion, then submit your best work.

  • Macro
Does your photography reveal hidden details of everyday objects? Can you unveil secrets through close-ups? If macro photography is your passion, then submit your best work.

tirsdag, februar 26, 2008

Nye bøger

Så har Apple opdateret deres bærbare igen, med bedre priser og hurtigere maskiner. Pro modellerne kan erhverves fra 12695 kr. for den mindste model, hvilket også samtidigt er det bedste køb. Den næste model koster urimeligt meget mere, i forhold til den reelle forskel i mellem de 2. Lidt bedre står det til med den store 17" top model, som koster 17847 kr. Skærmen kan vise en opløsning på 1920 X 1200 pixel, mere end de fleste 20-22" stationære skærme, ret cool til det helt store layout. De mindre MacBook's er også blevet opdateret, men pris fra 7331 op til 10151 kr. for den sorte "luksus" model.

p.s. alle priser er fra Apple uddanelses Store, som reelt kan opnåes af alle.

torsdag, februar 14, 2008

Intet som helst med noget at gøre?

Tjaa, jeg er sgu (skulle gud hjælpe mig), pænt ked af, at jeg ikke var i Forum i går. Min ungdoms "helt", Robert Smith fra den evige unge tungsindige punk/rock gruppe The Cure gav koncert med bandet i går i et totalt udsolgt Forum. I mine yngre dage, har jeg været til koncert med Cure 4-5 gange, altid skillende mig lidt ud fra mængden, i det jeg ikke fulgte den gængse sorte tøjstil, som i høj grad prægede og præger fansne. Anyway det var vist en total fed oplevelse, for de fremmødte se bare denne anmeldelse på Gaffa. Hmm hvorfor gjorde jeg ikke mere ud af at få fat i en billet, så nu kan jeg så sidde her og ærvre mig, imens jeg lytter til de små 400 Cure numre jeg har i mit iTunes. Jeg kan huske min første Cure plade, som jeg lånte på biblioteket i Hillerød (80-82?), Seventeen Seconds. En plade som sidenhen, er i min samling i flere forskellige formatter, og altså incl. Mp3. Men den gang, uden den helt store indtægt, gjorde utallige genlån den til min i flere måneder (jeg mener, at låne tiden var en måned den gang, og man kunne genlåne 3 gange, så jeg havde pladen i minst 3 måneder, med lidt held altså). Nå'm tilbage til gårdsdagens koncert, som varede over 3 timer, endnu en grund til at jeg ævrer mig, for alle de koncerter jeg har været til, var nogle korte nogle, som sluttede i det øjeblik, det blev rigtigt fedt, men sådan er det jo! Life sucks and then you die!

Men alt det her har jo ikke møj med Grafix og andet at gøre, så her er en kort note, relateret til denne blogs normale indhold?

Humac sælger Adobe CS3 pakken til undervisere og studerende til billig pris (ca. 1.900 kr.), kan ses på dette link til en PDF fil. (Den normale udgave koster ca 11.000 kr.).

fredag, februar 01, 2008

Rejsen til Saturn

Så er den på vej, filmen baseret på den bedste danske tegneserie nogensinde, Claus Deleurans "Rejsen til Saturn".
Det er holdet bag "Terkel i Knibe" som er i gang med at lave den. Og hvis det bare holder lidt, så er der gode ting i vente i efteråret 2008 hvor filmen skulle have præmiere. Men indtil da, så må man "nøjes" med forfilmen, eller den oprindelige bog, som f.eks. kan købes på dette link.

onsdag, januar 16, 2008

fredag, januar 11, 2008

Mac Pro

Så er vi ti dage inde i det nye år og Apple har i løbet af ugen opdatereret deres stationære Pro maskiner, så de alle kører med de nye Quad (4 kerne) Core Intel Xeon processorer. Hvilket oversat betyder, at de sparker slemt røv, til alle tungere opgaver, så som Photoshop og 3D ting. Prisen er samtidigt blevet lidt lavere for den mindste konfiguration, så prisen nu "kun" er ca. °14500 kr. Standard konfigurationen koster ca. °17600 kr. Forskellen på de to er, at der er fravalgt en processor i den billigste. I øvrigt så er netop basis modellen kraftigere end den gamle top model (3 Ghz) selv om, den kun har 2,8 Ghz processore, da den interne struktur er blevet optimeret (hurtigere hukommelses bus og mere). Alt i alt et bedre bud på en pro maskine end de forrige modeller. Mac Pro serien er i mine øjne nogle af de fedeste maskiner Apple nogensinde har lavet, de er utroligt lyd svage, så de kan sagtens stå oppe på skrivebordet, og så ser de jo ret coole ud i deres Stelton look. Og for at topppe det hele af, så er det uhyre nemt at udvide med mere hukommelse (op til 32 GB) og mere harddisk plads. Harddiskene sidder i nogle smarte skuffer, så selv min mor ville kunne sætte en ny større HD i uden problemer. Der er plads til 4 HD i en Mac Pro, så man reelt kan komme op på 4000 GB harddisk plads hvis man vil udvidde (der er også plads til lidt flere diske, rundt omkring i kabinettet, blandt andet i den ekstra optiske drev slot (til evt. ekstra DVD drev?), hvor man sagtens kan ligge 2 diske, så man kan få ialt 6 TB HD plads, ret cool).


Hvad der ikke er så cool, i mine øjne (og en hel del andre folks øjne på internettet) er at Apple af en eller anden tåbelig årsag har valgt, at lade dem som købte (mig f.eks.) forrige Mac Pro modeller ude, m.h.t de nye grafikkorts opdateringer som samtidigt er kommet sammen med de nye Mac Pro maskiner. Og det sucker totalt, jeg har selv ventet på at skulle få opgraderet mit til noget hurtigere, så en af de ting, som jeg bruger min Mac Pro til kunne blive væsentligt bedre (spillet World Of Warcraft), men det kan jeg så ikke,
 hmmm bad Apple!

Anyways, i næste uge (tirsdag kl. 19) kicker Apple's chef Steve Jobs MacWorld Expo i gang i San Fransisco, så der kommer uden tvivl nogle flere nyheder, blandt andet går der rygter på en ultra bærbar i virkeligt kompakt design.

°Dette er uddannelses priserne, men stort set alle kan købe dem til den pris, inde på Apple Store DK Uddannelse.

tirsdag, januar 01, 2008

2008

mandag, december 31, 2007