søndag, januar 30, 2011

MacWorld

Evernote for MacOSX
For et par år siden, så var der altid masser af nyheder i januar måned fra Apple af, men det er der ikke rigtigt mere. Her hvor januar ebber mod februar, så er der kun et par mindre ting, der er dukket op af nye ting fra Apple af. Anyway der er da sket noget, og det største er vel nok AppStore for Mac OSX. Det kom med 10.6.6 opdateringen der klikkede ind i starten af januar nærmere bestemt den sjette. AppStore er en smart ting, som nok skal få en stor udbredelse, på samme måde som den blev det på iOS, med iPhone, iPad og iPod Touch. Jeg har hentet et par gratis programmer igennem AppStore, og vil gerne anbefale et som hedder Evernote. Jeg har også hentet det til min iPhone, og det er det som er hele fidusen. Evernote er som navnet antyder, et note program. Hvor man kan smide alt muligt ned i af tidbits og andre ting der kan være rare at huske. Og det smarte er at det så synkroniserer emnerne til de andre computere man har installeret det på. I mit tilfælde min arbejds MacBook, min hjemme iMac og ikke mindst på min iPhone. Programmet er gratis, men der ligger en begrænsning i hvor mange mængder data man kan synkronisere i løbet af en måned, hvis man går over et eller andet antal bytes. Så kan man købe et premium Evernote abn. Og hvis man har læst så langt, så kan det måske undre at overskriften på dette blog er MacWorld. Tjaa MacWorld kører stadig, men uden officiel deltagelse fra Apple, der er dog kommet en del forskelligt nyt, læs evt. mere om MacWorld på dette link.

lørdag, januar 22, 2011

Alt

Kan ikke få nok af denne video, det er sgu genialt!

torsdag, januar 06, 2011

Mac OSX 10.6.6 og Mac App Store

Apple har i dag torsdag frigivet en opdatering af Mac OSX 10.6 med følgende ændringer:


"Mac OS X 10.6.6-opdateringen anbefales til alle brugere, der afvikler Mac OS X Snow Leopard, og indeholder generelle rettelser til operativsystemet, der forbedrer stabilteten, kompatibiliteten samt sikkerheden af din Mac. Opdateringen indeholder også Mac App Store, der gør det let at finde og købe nye programmer til din Mac. Mac App Store er et nyt program, der er placeret i Dock, og indeholder følgende funktioner:

  • Find Mac-programmer: Gennemse udvalgte programmer, toplister og kategorier eller søg efter noget bestemt. Du kan læse detaljerede programbeskrivelser og brugeranmeldelser og bladre igennem skærmbilleder.
  • Køb og installer: Du kan nemt købe programmer med din iTunes-konto. Programmer kan installeres med et enkelt klik, og er hurtigt tilgængelige i Dock.
  • Programopdateringer: Mac App Store holder styr på alle dine indkøbte programmer, og giver dig besked når gratis opdateringer er tilgængelige."

I opdateringen er så også en nyt program, som ryger ned i docken efter man har opdateret. Programmet er et link til Apple's App Store, for Mac OSX.  Og det fungerer stor set helt som App store gør det på iPhone og iPod Touch.  Programmerne starter i en pris omkring 6 kr. og helt op til, tjaa det dyreste jeg kunne finde er et 3D program som hedder Cheetah 3D til 819 kr. Der er ligesom i den anden App Store også masser af gratis programmer, så det skal nok blive en succes.


Som sædvaneligt, så er det bedst at hente (OK den lidt store ca. 1 GB) combo opdatering, da det giver et mere stabilt system. Se mere på http://support.apple.com/kb/DL1349 hvor den så også kan hentes fra.

søndag, december 26, 2010

Pure genius

Q; Are we not men?
A: We are DEVO!



Link: DEVO - Jocko Homo live on SNL 1978

Jeg har ikke fået blogget her i december, så derfor denne video som forklarer alt! :-)

Hmm, når man så kikker ind senere (maj 2011), så viser det sig, at den tjeneste som hostede den, nu har trukket den tilbage, så det vist kun amerikanere der kan se den, ærgerligt, for det er så cool som det kan blive.

Nå'm må så hellere smække en anden DEVO video på, en opførsel af samme nummer, men slet ikke samme nummer:

mandag, november 29, 2010

Google Earth i ny version!

Google har her til aften lanceret en ny version af deres ultra fede, emmm hvad er det egentligt det kan og skal bruges til? gratis program Google Earth! Jeg er ikke helt klar over hvad der er nyt i version 6, som er den nyeste, men det er tydeligt at Google har taget lære af Apple. Når man på Windows platformen gerne vil have QuickTime, så ender det gerne med at man både får Safari og iTunes med, hvilket jeg som Apple fan ikke kan se det store problem i :-) Anyway da jeg havde hentet den nye version af Google Earth ned, så lå der i samme pakke, både Google Earth, web Plug-in til samme og så Google Crome. Hent, se og læs mere på: www.google.com/intl/da/earth

Lige op over!

Så skulle det ved at være lige op over, at iPad officielt er kommet til danmark. Der er en annonce fra ComputerCity i dagens BT, med priser på iPads. Og det skulle være de officielle priser, og dermed skulle det være ganske vist, at Apple præsenterer iPad i morgen eller senest onsdag d. 1.ste december på det danske marked.

Sammenlignet med den hidtidigt billigste pris, som f.eks. i Føtex, der var/er 4399 kr.
Opdatering, tirsdag. De fleste som solgte Apple grej i forvejen, sælger nu iPads til de ovenstående priser, men Apple har endnu ikke selv sat iPad'n til salg på Apple Store, der er kun en -find en butik i nærheden af dig- side.

tirsdag, november 23, 2010

Jule udsalg!

Endnu et lille -køb en hel bunke Mac software og få det meste for ingen penge- tilbud. Det løber kun indtil på mandag d. 29 november, så vidt jeg kan regne ud. Pakken er specielt gearet mod grafisk kreative personer, da det overvejende grafiske programmer som er med i tilbudet. F.eks Posterino som er eminent til når man skal lave plakater af kollager af billeder og mere. De andre programmer tæller blandt andet; AtomicView (Organize your media!), Swift Publisher (Easy page layout on your Mac), DVD-Library (Build a photographic DVD Library!), Hydra (Easily create HDR images!), det ultra smarte skærmskuds program Layers (Capture your screen as a PSD Layered Image!), ImageFramer Standard (The Mac way to frame your pictures!), Sketch (Vector drawing for the Mac), Snapshot
(Power of photo lab on your Mac!) og Sandvox (Easy website building!). Hele pakken står som havende en værdi af 444US$ (ca. 2425,79 DKK), men tilbudet er på kun 39,99US$ eller kun ca. 218,49 DKK. Lidt afhængigt af hvordan man betaler, så kan der blive lagt dansk moms oven i, men hvis man f.eks. vælger at bo i Djibouti som gerne ligger lige under danmark i lande oversigten (man kan jo klikke forkert), så slipper man for den slags. :-)

Opdatering, juletilbudet er slut!

mandag, november 22, 2010

Så kom iOS 4.2



Så kom iOS 4.2 ind igennem iTunes software opdatering. Updaten er en stor 624,3 MB download. Og hedder iOS 4.2.1 viser det sig, da jeg fik hentet og kørt opdateringen. Der er en del nye funktioner som man kan læse mere om på: www.apple.com/dk/ios/
Hmm jeg måtte slette mit musik, for at kunne se det. Ha ha emm anyway fjernede min musik fra min iPhone og lagde det ind igen. Nyt i iOS 4.2.1 er muligheden for at streame musik til, i mit tilfælde, AirPort Express og billeder og video til Apple TV.

Apple har også lavet en minimeret gratis version af MobileMe, så man kan bruge funktionen "Find My Phone". Rigtig cool feature, hvis man ikke kan finde sin iPhone, eller nogle har nubbet den. M.h.t. først nævnte feature, så virker det lidt flaky på min opsætning. Det kan være min første generations AirPort Express, der ikke har det i sig, men faktum var/er at det virker fint, hvis man afspiller et til to numre. Men så stopper den, og man skal aktivere det igen. Før musikken spiller igen.

lørdag, november 20, 2010

Weekend rygter!

Efter den lidt overdrevne "Tomorrow is just another day, that You will never forget", som bare var et hint om at hele Beatles kataloget kom på iTunes. Er der nu nogen som har kikket i koden til den kommende opdatering af iOS. Og det virker som om, at Mobile.Me bliver en "gratis" service for iOS brugere. Og det bliver rigtigt fedt, hvis det bliver tilfældet.

Det andet mere fakta orienteret rygte går på, at Apple har færdig gjort nogle aftaler med blandt andet Telia, Telenor og Tele2 om 3G versionen af iPad. Så noget kunne tyde på at Apple's iPad endelig vil blive lanceret officielt i de Nordiske lande her op til jul.

Læs mere om begge ting på AppleInsider.

mandag, november 15, 2010

I morgen er bare endnu en dag,

.............du aldrig vil glemme.

torsdag, november 11, 2010

Stadig 89%

89%How Addicted to Apple Are You?
--- --
For snart mange år siden (december 2007) postede Søren U. et link, så man kunne se hvor stor Mac fan man var/er. Hans lå på 68% og min lå på 89%, hvilket den så stadigvæk gør. :-)

onsdag, november 10, 2010

Mac OSX 10.6.5

Efter en længere vente tid på er den endelige udgave klar,  Har Apple nu (her til aften d. 10. november frigivet version 10.6.5 af Mac OSX med følgende opdateringer og ændringer (opdateringen fylder ca. 517 MB i min software download) info fra "read me'n":

"10.6.5-opdateringen anbefales til alle brugere der afvikler 
Mac OS X Snow Leopard, og indeholder generelle rettelser til 
operativsystemet, der forbedrer stabilteten, kompatibiliteten 
samt sikkerheden af din Mac-computer, inklusive rettelser der:
  • forbedrer driftssikkerheden med Microsoft Exchange-servere
  • forbedrer billedbehandling i iPhoto og Aperture
  • forbedrer stabilitet og ydeevne i grafikprogrammer og spil
  • stopper forsinkelse mellem udskriftsjob
  • løser et problem med udskrivning på visse HP-printere, der er tilsluttet AirPort Extreme
  • løser et problem med at trække kontakter fra Adressebog til iCal
  • løser et problem der medfører, at Dock ikke bliver skjult automatisk, når et emne trækkes fra en stak
  • løser et problem, der medfører, at oplysninger fra 
  • Wikipedia ikke bliver korrekt vist i Ordbog
  • forbedrer ydeevnen i MainStage på visse Mac-computere
  • løser problemer med skriftafstand i OpenType-skrifter
  • forbedrer driftssikkerheden på nogle Bluetooth-brailleskærme
  • løser et VoiceOver-problem under gennemsyn af visse websider med Safari 5

Du kan få flere oplysninger om denne opdatering her: 
Du kan få oplysninger om sikkerhedsindholdet i denne opdatering, 
hvis du besøger dette websted: http://support.apple.com/kb/HT1222?viewlocale=da_DK."

Som altid med Apple opdateringer, så kan det betale sig, at hente Kombo opdateringen (977,21 MB), da den ofte giver mindre problemer end, bare at bruge den indbygget software opdatering i systemmet. Anyway min opdatering gik fint, som det kan ses på billedet.

tirsdag, november 02, 2010

Tilbuds avisen

Så er der gang de årlige, halv årlige og mere software tilbud. Lige for tiden kører der hele to tilbuds pakker. Nemlig en som hedder The Mac Sale med 10 forskellige programmer til en pris af 49.99$ eller ca. 268 kr. Pakken består af blandt andet af BlitzMax, som er et program til at lave 2D spil, Mariner Write som er en godt skrive værktøj, til dem som er træt af f.eks. Word. De andre programmer er DVD Library, iPad Video Converter, DVD Ripper For Mac, iCollage, Video Studio Express, DiskTools Pro, Flash Decomplier Trillix og Rucksack. Hele pakkens indhold med mere info kan ses på The Mac Sales hjemmeside.


Den anden software pakke hedder The Mac Basket og koster stortset det samme, nemlig 49$.  Denne pakke består skægt nok også af 10 apps, og har blandt andet MacJournal imellem. MacJournal har jeg selv brugt, og kan godt anbefale det til små snippets og mere, man gerne vil gemme og finde frem igen.  Et andet program er noget som hedder Mail Act-On, som er en udvidelse til Apple's Mail program, en af mine kollegaer på TV-Glad, kan næsten ikke undvære det, sin organiseret arbejds tilværelse. De andre programmer i Mac Basket pakken, hedder; Pear Note, Drop Zone, Delta Walker, Compartments, Devon Note, Speed Download, Relationship 2 og Flash Optimizer.

The Mac Basket pakken løber kun til ca. d. 15 november, The Mac Sale har ikke opgivet en udløbsdato.
Af de to pakker, fremstår The Mac Basket som noget mere professionelt i sin fremtoning, men det skal overhovedet ikke betyde at de enkelte programmer i pakkerne, på nogen måde er dårlige.

onsdag, oktober 20, 2010

MacBog Luft, iLiv 11, AnsigtsTid og Løve.

FaceTime for the Mac
I en noget langtrukkent fremvisning, præsenterede Steve Jobs både en ny iLife pakke, FaceTime for Mac, det kommende Mac OSX 10.7 også kaldet Lion og til sidst en helt ny MacBook Air. iLife 11 som den nye pakke hedder, har hovedsageligt fået nye funktioner i de sociale egenskaber. Altså bedre integration med f.eks. FaceBook. iMovie har også fået nogle bedre lyd redigerings værktøjer. GarageBand kan få selv de mest umusikalske til at spille rent, det så ihvertfald ganske smart ud i keynoten. Hele pakken koster kun 200 kr. på Apple Education Store, så det er skisme billigt. Men man kan nu også bare købe en ny Mac, hvor hele bundtet følger med som sædvaneligt. Nyt var også en beta af FaceTime til Mac OSX 10.6, som kan hentes på dette link.  Man bruger sin Apple ID/email adresse som kontakt, og kan så kalde op, eller blive kaldt op, fra iPhone 4 og den nyeste iPod Touch. Det fungerer fint fandt jeg lige ud af, da min svoger havde downloaded App'n og "ringet" til min iPhone.
Sidste ting på Steve's dags orden var en ny udgave af den ultra tynde blærbare, MacBook Air. Apple har skippet harddisken helt, og de nye modeller kommer nu kun med FlashRAM, hvilket har gjordt dem endnu lettere og mindre. Mindre nok mest fordi at der er kommet en model med en 11,6" skærm. Prisen har også fået et nøk nedad og starter nu på lidt over 7000 kr. for den mindste model.

Præsentation af de nye produkter kan ses på dette link.

iHvertfald ny iLife og en ny bærbar

Apple har indkaldt til pressemøde i dag, og bare for at være helt på forkant, så kan det afsløres at der kommer en ny iLife pakke, med iPhoto 11, iMovie 11, GarageBand 11 og nok også nye udgaver af de resterende programmer i pakken, eller måske et helt nyt? Der kommer også en ny bærbar og den kommende version af Mac OSX 10, vil sikkert også blive præsenteret. Det hele skulle løbe af staben klokken ca. 19:00? Anyway Apple will streame det hele, se mere på www.apple.com. Dog kun til folk med enten Mac OSX 10.6, iPhone, iPod Touch eller iPads med den seneste update.

onsdag, oktober 06, 2010

Adobe CS5 Road show i CineMaxx

Adobe holder en dags gennemgang af CS5 pakken (+mere?) i CineMaxx på Fisketorvet torsdag d. 14 oktober fra klokken 9 til 16:45.

Man kan tilmelde sig på denne side:
  www.adobe.com/dk/special/cs5tour

og det er gratis at deltage.

søndag, september 12, 2010

MacUpdate udsalg!

Det årlige, eller er det halv årlige? Software bundle udsalg igennem MacUpdate er i gang. Med en fin pakke til 49$. Stjernen i pakken er Roxio's Toast software, som de fleste nok er stødt på et par gange, hvis de nogensinde har skulle brænde en CD eller DVD. Toast koster fra ca. 400 til 1000 kr. helt afhængigt af hvilken udgave man får fat i. Så når det følger med i en pakke med 12 andre programmer til 49$ eller ca. 290 kr. så er det nu man skal slå til! Se mere på: www.mupromo.com. Tilbudet løber til omkring den 22-23 september.

onsdag, september 01, 2010

Apple Special Event 1. september 2010

Skærmskud fra den direkte webcast, med de nye iPod Nano's
Så opdaterede Apple hele iPod linien. Nye små Shuffle Pods, nu igen med knapper. Man kan ikke sige at Apple ikke lytter til kritik, for den forrige knapløse iPod Shuffle var altså ubruglig, hvis man kunne lide god lyd, fordi man var tvunget til at bruge Apple's ørepropper, og nu har de igen kommet knapper på den. Den midterste model, iPod Nano er nu blevet ret cool, og jeg tror faktisk at jeg vil købe en og bruge som armbånds ur. Sidste opdatering gik til iPod Touch, som Steve Jobs flere gange omtalte som Phone, i hans præsentation. Og der er nu heller ikke meget forskel på en iPod Touch og en iPhone. Altså bortset lige fra at, man ikke kan bruge den til "normale" telefon samtaler. D.v.s tjaa jo, jaa det kan man godt alligevel. For Skype og andre programmer kan installeres så telefon funktionalitet er der også. Apple har også tilføjet kamera (både front og på bagsiden)og FaceTime. Hele arrangementet blev streamet igennem almindelig HTML, så det kunne faktisk ses på en iPhone. Det var dog ikke helt uden problemer, min stream gik i loop et par gange, men billede og lyd kvaliteten var rigtig fin. iPod Shuffle koster fra 369 kr. iPod Nano fra 1299 og iPod Touch fra 1799 kr. Apple præsenterede også et nyt iTunes 10, som bliver deres bud på et socialt netværk, en slags blanding af FaceBook og Twitter i følge Steve Jobs. Den sidste ting, som blev præsenteret var Apple TV, som indtil de danske film selskaber får taget sig sammen, ikke har den helt store betydning i Danmark. Men nyt var, ud over en nedsat pris og en meget lille størrelse, at man nu kan stream både lyd og billeder til det fra sin computer eller iPhone.

tirsdag, august 31, 2010

iPhone 4, its mine I tell you, MINE!

Dagen kom (for snart en lille uges tid siden) hvor Apple fik shippet min iPhone 4. Der er sgu ikke den helt store forskel imellem min gamle 3GS og den nye, men min niece blev glad, da hun fik den gamle. Og den nye er da også ret fed, med bedre kamera, FaceTime og længere batteri levetid. Og i dag, kom så det løse etuiv som skulle løse problemet med at forbindelsen bliver dårligere når man holder telefonen i hånden. Anyway jeg har kikket efter Apps som kun iPhone 4 kunne køre, altså apps som udnytter iPhone 4. Og fandt et skægt lille et, som hedder You Gotta See This. Det udnytter det indbygget Gyroskop, til at tage en serie billeder, når man holder iPhonen foran sig. På grund af gyroskopet, så kan det finde ud af, at placere billederne korrekt i forhold til hinanden. Øhh eller noget i den stil. Se nedenstående billede, som jeg tog ude i mellem Bastrup og Farum.

Et panoramskud, taget med Iphone 4 og "You Gotta See This".

Sommerens sidste dag!

Det er jo ikke meget jeg har fået blogget her i løbet af sommeren. Og det er jo lidt forkert, da Apple har præsenteret nye Macs. De opdaterede Mac Pro, efter at serien havde være næsten inaktiv i et helt år, altså siden den sidste opdatering. Anyway det er ikke blevet billigere at være/blive Mac Pro ejer. Og slet ikke hvis man går efter top modellen, som klokker ind på ca. 36000 kr. men så skulle man også være ret godt kørende med 2 X 6 processor kerner, der kører med 2,66 Ghz. Og da Xeon processoren samtidigt har Hyper Treading, så kan en Mac Pro virtualiserer 24 kerner wow! Den mindste Mac Pro koster ca. 17500 kr. for en 4 kerne 2,8 Ghz Xeon processor. Hvilket ikke er særligt overvældende, når man kan få en 27" iMac med en Quad-Core i7 på 2,93 Ghz, som i mange tilfælde vil være hurtigere end Mac Pro'n, og billigere. Apple har nemlig samtidigt opdateret iMac linien, der er dog ikke sket det helt store, lidt hurtigere processorer og bedre grafik kort. Den største nyhed er næsten at man nu kan tilkøbe et ekstra internt drev, i form af en SSD disk, hvilket er ganske dyrt, men dette betyder at der nu er en ledig (altså med mindre man bestiller en iMac med SSD disk) SATA port. Hvilket pludselig gør en iMac 27" med en i5 eller i7 processor til et alternativ til en Mac Pro. For nu kan man, godt nok med noget besvær, sætte et ekternt RAID kabinet til og fuldt udnytte den hurtige forbindelse. Noget som en FireWire 800 ikke kunne.