lørdag, august 11, 2007

Skriftstyring

Alle vi x-grafix'ere er jo 'vokset op' med bl.a. ATM og 'Sætterkassen'. Men professionel skriftstyring under OS X - 'uden om' den indbyggede Skriftbog - har vist kun kunnet foregå via Extensis Suitcase. Den seneste version, Suitcase Fusion, er Universal Binary og leveres med autoaktiverings-plugins til fx. Quark Xpress 7 og InDesign CS3. Programmet fungerer altså up-to-date. (Hvis nogen kender til andre programmer, smid en kommentar hér, jeg oplyses gerne.)
Men Suitcase er jo ikke gratis at benytte lovligt... Jeg er imidlertid blevet opmærksom på et alternativ, der har alt - det er Universal Binary, har autoaktiverings-plugins til Quark Xpress og alle Adobe CS-versioner, og SÅ ER DET ALDELES GRATIS! Navnet er Linotype Fontexplorer X
Med dette værktøj er det let at aktivere/deaktivere alle skrifter, der er importeret til Fontexplorer fra udvalgte mapper. Og de kan ses i mange slags Previews, indstillet efter individuelle valg (tilføj straks fx æ, ø og å til alfabet-visningerne).
CAVE! Et godt råd: I Preferences kan vælges, hvordan programmet skal opføre sig i forbindelse med 'Font requests'. Afvis ønsker fra Word, Excel og andre MS Office-programmer - Microsoft software er - også - i denne sammenhæng dum.
Det er i øvrigt tankevækkende at informere sig på Linotype-websitet, om hvor meget skrifter koster. Et eksempel: 'Neue Helvetica Family Value Pack' kan erhverves for 799,00 euro (excl. VAT).

Blogged with Flock

2 kommentarer:

Peter sagde ...

Er der egentlig nogen grund til at bruge font værktøj som Suitcase i Mac OS X? Jeg mener i de gamle dage med ATM (Deluxe), så kom det jo til sig for 2 årsagers skyld; 1) så man kunne se PostScript typer i alle størrelser og 2) Mac OS 7, 8 & 9 blev for langsom når det skulle håndtere mange fonte samtidigt. Gælder det stadigvæk i et System som Mac OS X?

Søren Uggerholt sagde ...

Hej Peter

Beklager at jeg først nu har læst din kommentar.

Du har selvfølgelig ret i, at OS X sagtens kan håndtere mange skrifter, men fx Suitcase eller Fontexplorer gør det muligt at undgå 'forurening' af systemet med alt for mange fonte - det er da træls at have en alenlang skriftmenu i alle programmer. Selv har jeg faktisk ALDRIG brugt Skriftbogen, og kunne ikke drømme om at installere hele samlingen på 5.000+ skrifter ... ja, jeg kan godt lide skrifter :-)

Og hvis man exempelvis laver professionel DTP (det har jeg ikke gjort i årevis) er det smartest at have sine skrifter liggende i sæt opdelt efter kunderne/opgaverne. Så kan man nøjes med at aktivere dem, når der brug for dem.