fredag, august 22, 2008

Mac tracker

Faldt lige over dette stykke smarte stykke software, til at finde ud af, hvad den der gamle Macintosh bruger af RAM, hvornår den er fra, hvilken model som erstattede den og en helt masse andet. Min første Mac en PowerBook Duo 230, som den på billedet, købte jeg i 1993 efter at have sparet sammen over et halvt års tid eller sådan. Den stod mig i små ca. 19000 kr. og kom med et eksternt diskettedrev (købt separat) og hele 80 Mb Harddisk og 4 Mb RAM, processoren spurtede afsted med 33Mhz! De fire Mb RAM udvidede jeg sidenhen til hele 12Mb, for ca. 3000 kr. og en speciel 90 kr. Torx skruetrækker købt til formålet. Jeg købte også en Mini Dock til den og fik anskaffet mig et eksternt CD-ROM drev uh uh det var stort. Jeg har ikke min PowerBook Duo mere (har vist givet den til Lars Nordmand?), men jeg har en lidt nyere model med farveskærm (640X480 pixel 8 bit farve, eller 640X400 16 bit farve) og den fungerer stadigvæk fint. PowerBook Duo var/er en ganske fed bærbar, som Apple næsten ikke har overgået siden, den nye MacBook Air snerper dog lidt derhen af. 
Anyway MacTracker kan hentes gratis hos udvikleren på dette link: www.mactracker.ca.

Ingen kommentarer: